8

Sorgen river hul i mit hjerte

Kvalmen er min trofaste følgesvend i disse dage, ligesom den manglende nattesøvn er det. Jeg falder i søvn og vågner med et sæt med hjertebanken. Jeg mærker angsten og der går lange sekunder, inden jeg finder vej ind i bevidstheden og husker. Inden jeg husker, at Christoffer er væk. Inden jeg mærker, at den største sorg ikke er min.

Sorgen river hul i mit hjerte alligevel. Den fravrister mig enhver form for forsvar og den river alle sår åbne. Jeg græder over tabet af Christoffer og jeg græder for hans familie. Jeg græder, fordi også jeg har mistet. Det er sådan, det er. Alt blandes sammen og jeg famler forvirret efter virkeligheden.

Sorgen river hul i mit hjerte - Alexander & Kenneth

Det er ti år siden om et øjeblik. Ti år siden, vi mistede Alexander. Lige nu mærker jeg, at man aldrig bliver færdig med at sørge. Jeg ved, at man kan leve videre, men jeg ved også, at det er så utrolig vanskeligt at forstå, rumme og finde vej, så jeg vågner om natten fra en forvirret drøm, som blander alt det smerte, jeg har indeni og jeg får lyst til at favne den familie, der lige nu har det så utrolig svært.

Med tiden bliver det til at bære. Lige nu er det bare ikke.

Hvor vi savner de drenge. Der er store, gabende tomme huller i vores familier. Huller som aldrig kan fyldes ud.

Man lærer at leve med huller – i hjerte, sjæl og familie. Jeg ved det. Jeg minder mig selv om det hver nat, når jeg vågner ♥

Du vil sikkert også kunne lide