Sengetøjet har været en tur omkring vaskemaskinen og er i gang med at tørre. Vinterdynerne er fundet frem af gemmerne og jeg har besluttet, at det er i dag, de skal afløse sommerens skønne, lette silkedyner. Det kølige vejr er ankommet. Der er stadig skønne sensommerdage at tage af og nyde, men nætterne er nu så kølige, at vi har frosset en smule gennem enkelte af dem. Det behøver vi ikke, så frem med vinterdynerne.
Vasketøj motioneres i den trofaste hjælper i bryggerset, mens vi er lidt overladt til manuelt arbejde, når det kommer til rengøring af overfladerne herhjemme. ALLE overfladerne. Der er nemlig gang i den på Tjørnevang.
Det startede med, at Kenneth gerne ville have en udgang til terrassen fra stuen. Fra den tanke tog det hele fart og laviner har det med at rulle meget længe herhjemme, så …
De sidste par dage er der isat to nye døre i stuen – begge med direkte adgang til terrassen og haven. En dobbeltdør kunne vel gøre det, tænker du måske nu, men vi bor jo et hus, som er præcis ethundrede år ældre end vi og derfor 152 år gammelt. Det er solidt bygget, vælter ikke, men også anderledes konstrueret, end moderne huse er. Huset er et gammelt bondehus med lavt til loftet, så der er var ikke plads til overligger og dobbeltdør, så løsningen er altså to døre ved siden af hinanden.
En kunne vel have gjort det, tænker du måske så nu, men nej. Det handler om lys, når man bor i et lavloftet bondehus og vi snupper jo en del af lyset i køkkenet, så vi dobler op i stuen.
I køkkenet får vi skøn udsigt til haven, når vi i fremtiden skal arbejde ved det nye bord, som kan etableres på væggen ud mod haven. Vi mangler det bord og ikke mindst skabene under det. Vi har verdens mindste køkken. Det fungerer, men det kunne altså være fantastisk med mere plads, så dette kunstgreb er netop for at skabe plads derude.
Nu kan vi etablere endnu en lang bordplade med skabe under. Det bliver fantastisk.
Vi bor lidt råt de næste uger, for som sædvanlig udviklede projektet sig. Vi skifter de sidste tre vinduer i stuen og de sidste to vinduer i køkkenet. Når det er gjort, skal vi i gang med inddækninger og ikke mindst min radiatorskjuler i form af en lav, lang bænk langs væggen under vinduerne inde i stuen. Det bliver så godt.
Indtil da må jeg stille mig tilfreds med, at husets største forandring i denne weekend bliver, at fladerne bliver rene og vinterdynerne fundet frem :-)
11 kommentarer
Pernille
3. oktober 2016 at 22:35Jeg kan godt lide ombygninger. Det bliver så godt når det er slut. Herhjemme har jeg mange gode planer, men vi rider langt fra den dag vi sadler :)
Altså nøjes jeg med at se frem til et år eller halvandet på arbejdet med konstante ombygninger – det ender helt sikkert med at blive rigtig godt :)
Liselotte
3. oktober 2016 at 10:42Det er utroligt, som sådan et flyt af døre/vinduer kan forandre fornemmelsen i et hus, men vi er meget tilfredse og helt overbeviste om, at det bliver helt rigtigt, når vi engang er færdige :-)
Hanne Knudsen
2. oktober 2016 at 21:49Ser skidegodt ud – vi kommer og indvier!
Karin
2. oktober 2016 at 15:02Ser super godt ud, og det bliver da bare så godt når i bliver helt færdige. Det er et rigtig sødt/flot hus i har:
Lene
2. oktober 2016 at 12:19Håber dynerne har varmet jer og det bliver så godt i jeres stue/køkken :-)
dorte knudsgaard
2. oktober 2016 at 12:02“Home is where the heart is” – dine ord og billeder oser af hjerterum:-) Vi drømmer om ny sofa i vores hjem – hvor er jeres fine grå fundet?
Liselotte
3. oktober 2016 at 10:41Den er købt i Idé Møbler, men vi er ikke tilfredse med den, så jeg vil ikke anbefale den. Faktisk tror jeg, at vi ender med at klage over den, for den er ikke et år gammel og polstringen flytter sig på en meget uheldig måde, så… :-(
Signe
2. oktober 2016 at 09:45Haha…. nå, men sikkert både tipfedt og helt sikkert topfedt :D
Signe
2. oktober 2016 at 09:43I er for vilde! Er sikker på, det bliver tipfedt. Lys kan man ikke få for meget af. Slet ikke med denne årstid det næste halve år :)
Mormormedstiletter
1. oktober 2016 at 19:22Hvor ser det spændende ud, Liselotte:-)
Elsker at I har sådan et gammel hus, hvor man skal tage hensyn, for det betyder at der er S j Æ L :-)
Randi
1. oktober 2016 at 14:23Jeg kender det så godt, starr man op et sted tager det noget andet med sig og sådan kan man blive ved rimelig længe
Vi bor også på landet i et hus, der er et stykke over 100 år gammel, og her er også lavt til loftet og der skal tænkes kreativt, for at få gode lyse rum, det er lykkedes i vires stue, men vi var ikke opmærksomme nok på lyset, da vi for snart 20 år siden lavede nyt køkken.
Det skal være skidt for at blive godt – siger et gammelt ordsprog, så I bliver så glade, når byggerodet er ovre – god weekend