Jeg bruger dem, så godt jeg formår

Dagene render afsted. Jeg bruger dem, så godt jeg formår og jeg fylder mange ting i dem. Både gode og mindre behagelige. Jeg har et bekymrings-gen, som ind imellem får alt for meget plads, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at sådan er jeg. Jeg finder ingen ro i lange tider og det endda på trods af, at jeg er beroliget af sagkundskaben.

En scanning i sidste uge aflivede de bekymringer, som havde fyldt længe. Så trak jeg igen vejret helt ned i maven, men sådan opstår livets små bump oftest, når jeg er uforberedt, og de trækker store veksler på mit overskud. De er ikke velkomne og jeg ville ønske, at jeg kunne lade skuldrene falde, men med et langt voksenliv i konstant alarmberedskab, lader det til, at det ikke bare er sådan at beslutte.

Jeg lever med mig. Overbærenhed er nødvendig, men jeg finder den sagtens. Der er gode grunde til, at jeg fungerer, som jeg gør.

Alle bekymringer til trods, har jeg haft masser af skønne og dejlige dage. Frisk luft har der været gode mundfulde af og havet har været en stor del af mine dage det sidste stykke tid. Haven er brugt flittigt. September har været og er vidunderlig.

Jeg strikker. Flittigt, men spredt, for jeg strikker på mange forskellige projekter for øjeblikket. Nogle bliver færdige. I går afsluttede jeg tre projekter. Forleden endnu et lille projekt. Med tiden når jeg vel gennem alle de små strikkeposer, der ligger i lag ved min plads i stuen. Jeg har et skønt, men temmelig fyldt hjørne. Jeg elsker det hjørne. Godt arbejds-lys, masser af garn og godt værktøj og så lige midt i den lille familie, jeg elsker at hygge med.

Et af projekterne er et smukt sjal, som fortjener sit eget indlæg. Min plan er, at jeg skal tage billeder af det, når jeg kommer hjem i dag. Haven vil være en fin baggrund for det, tror jeg. Viser det sig, at jeg tager fejl, finder jeg sikkert på noget andet.

Jeg har lyst til at føje endnu et projekt til stakken. Puder. Det er så nemt, men smukt, at det burde blive en fast bestanddel af min aften, at strikke Ullas Glidende Overgang. Garnet har jeg jo!

Farverne er jo sjove at lege med og efteråret nærmer sig og stuen skal fyldes med hyggelige plaider, stearinlys og bløde puder.

De sidste kunne jeg jo selv strikke. Jeg må i gang, for det er med sikkerhed både hyggeligt og sjovt og så passer sådan et projekt perfekt til lidt serier på Netflix. Lige nu er det sæson 2 af Narcos, vi er i gang med sammen med Stranger Things. Kenneth er nem at lokke til et afsnit eller to, når vi når ind i aftenen nu, hvor det bliver tidligt mørkt og udeliv er ved at blive lidt besværet af det manglende lys. Så trækker den dybe lænestol. Det, synes jeg, er hyggeligt.

Det var puder, jeg kom fra. Jeg må ud og vælge farver.