31

Jeg vågner omkring klokken to

Det er åbenbart blevet sådan, at jeg ikke sover en hel nat igennem. Nogensinde. Uanset hvad fysikken gør af anstalter til enten at holde vågen eller holde sig i ro. Jeg vågner omkring klokken to. Der fra er det et spørgsmål om at ligge vågen indtil jeg falder i søvn igen. Vågne og vente på igen at falde i søvn. Vågne og igen vente … og så fremdeles, indtil tiden er til, at enten jeg eller solen står op.

Dagene bliver påvirket af det natteroderi. Jeg lever med, at jeg vågner efter få timers søvn. Jeg kan finde på at stå op, læse en bog eller gøre andet hyggeligt, for tiden får jeg snildt til at gå, men jeg har svært ved at leve med, at mine dage er så anderledes.

Jeg er mindre nærværende. Min koncentration er påvirket. Jeg tåler ikke så meget. I det hele taget er det at mangle nattesøvn, som at være stresset og det er vel i grunden også det, jeg er.

Jeg husker, at Lene mere end én gang har skrevet om den manglende nattesøvn. Jeg tænker, at det jeg oplever, svarer til hendes nætter. Overgangsalderen har ramt mig. Langt om længe. Natteroderi ser ud til i første omgang at være mit åg.

Liselotte søvnløs i Gug - Jeg vågner omkring klokken to

Jeg lever med det. Ikke lykkeligt. Irriteret og lidt stresset, men jeg er vant til, at livet tager sig friheden til at overraske, underhale og i det hele taget minde mig om, at hver eneste dag er en gave – også dem uden manglende nattesøvn :-)

I dag skulle vi have været med til at fejre en vidunderlig kvinde, men vi må melde forfald. Ikke alene har jeg ikke rigtig sovet, men jeg har ondt og må tage smertestillende, jeg ikke tåler særlig godt.

Kenneth topper dog med noget, jeg insisterende diagnosticerer som en brækket tå. Blå, grøn, lilla og gul er den… og hævet til ukendelighed efter nærkontakt med en af de mangle, tunge taburetter, vi har nede i Garnudsalg. Kenneth er af den opfattelse, at er det kommet af sig selv, går det også væk af sig selv. Det kan vi bruge lang tid på at diskutere, for jeg er nok for pylret, mens han er alt for large med forventningerne til spontan helbredelse. En brækket tå gør ingen dog noget ved, så jeg nøjes med at ynke ham. Sko kommer ikke på tale. Han humper. Jeg griner ikke. Næsten.

Du vil sikkert også kunne lide