17

Aften-åbent og strikkecafé hos Garnudsalg

Årets første strikkecafé hos Garnudsalg løbet af stabelen i aften. Sideløbende med det holder Garnudsalg aften-åbent for første gang. Der er åbent i butikken fra 18.30-21.30. Vi er spændte på, om andre end vi selv synes, at det er en god idé, at få muligheden for at handle i fred og ro om aftenen, når dagens opgaver er overstået. I aften er prøveballonen, men der kommer naturligvis flere aften-åbent.

Vi skal indvie vores nye lokale. Det er vidunderligt. Lyst, højloftet og med plads til alle mulige former for aktivitet. Strikkecaféen er jo bare én af de mange idéer, vi har i spil for øjeblikket. Der er plads til foredrag, kurser og ikke mindst nogle skønne fester.

Der er fine adgangsforhold til lokalerne. En kørestol kan sagtens være med. Det er vi glade for. Lige adgang for alle, er noget, der betyder rigtig meget for Kenneth og jeg.

Aften-åbent og strikkecafé hos Garnudsalg

Vi har glædet os rigtigt længe til at tage hul på efterårs- og vintersæsonen, fordi den byder på mange, skønne aftener med garn i fokus. Vi planlægger kurser. Vi har Kravlegård for de, der gerne vil lære at strikke eller hækle. Vi tager snart hul på et kursus i strik efter engelske opskrifter, har sendt ønsker ud i verden omkring foredrag og sådan bliver Garnudsalg ved med at udvikles. Vi er så taknemmelige for det hele. Meget taknemmelige.

Strikkecafé hos Garnudsalg

Strikkecafé hos Garnudsalg

Om et øjeblik slår vi dørene op. Jeg glæder mig. Meget.

Du vil sikkert også kunne lide