Jeg trækker i det bløde tøj lørdag morgen

Lørdag morgen vågner jeg tidligt. Solen står lige ind af vinduet og rammer de hvide vægge. Der er lyst som på en sommermorgen. Oskar ligger for fodenden og kigger ivrigt op af sin kurv. “Er du vågen? Er du klar? Skal vi ud?”, signalerer han, mens han logrende rejser sig. Vi er på eventyr og han elsker det.

Jeg trækker i det bløde tøj, der har ligget klar siden i går aftes, da vi gik i seng. Jeg vidste jo godt, at det var mig, der skulle ud denne morgen. Kenneth har et godt sovehjerte. Mit hjerte er sådan mere utålmodigt anlagt og vil op og igang med dagen, omtrent før den er begyndt, så sådan bliver det.

Oskar logrer og løber fjollet rundt, da jeg griber snoren. Vi skal ud og opleve. Verden ligger åben, synes han og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. I hvert fald en lille bid af verden. Vi er ukendt land. Vi er taget til Blokhus.

Hjemme passer Oline matriklen. Hun gider ikke være så langt fra Aalborg, vennerne og alle oplevelserne. Det forstår jeg godt. Hun går til gengæld glip af denne skønne morgentur i smukt blomstrende lyng og bløde bakker.

Vi nyder begge turen. Jeg er uden overtøj. Jeg glemte det, men det gør ingenting. Vejret er skønt og i det fjerne kan vi høre Vesterhavet. Det er så langt væk, at vi ikke når det denne morgen, men tilstrækkelig tæt på til, at vi kan høre det. Senere vil vi derned og nyde det hav, jeg elsker og altid savner, hvis jeg kommer så langt væk, at jeg ikke når det indenfor en times tid.

Mens Oskar oplever, går jeg ved siden af og tænker tanker om en tredje alder, som gerne måtte inkludere adgang til Vesterhavet. Tænk hvis man kunne blive så heldig …

Rigtig god lørdag derude. Her får vi en helt fantastisk en af slagsen, er Oskar og jeg enige om ♥