Det er gyldne toner, der finder vej til strikkepindene i denne søndag. Jeg er fuldstændig forelsket i de smukke nuancer, der ses i det lille, lækre stykke strik, jeg har på pindene.
Jeg sidder i stilhed og drikker kaffe. Jeg strikker. Jeg hygger mig stort, for det er et lille, fint stykke strik, jeg er i gang med.
Farvefamilien er jeg glad for. Ubevidst. Jeg kan nemlig konstatere, at jeg aldrig selv ville sige højt, at disse gyldne, henna-lignende toner er mig, men min garderobe og mine farvevalg i strik fortæller en helt anden historie og det synes jeg faktisk er tankevækkende, for hvilken del af mig vælger, når jeg trækker farver frem?
Hvis du spørger mig, så er min yndlingsfarve teal i mangel af bedre (dansk) navn.
Farven teal er en helt særlig, blid og lækker blågrøngrå farve, som kun kan mærkes i maven og er så særlig, at den ikke skal afvige med en my, før den er forkert.
Sjovt nok deler jeg denne farve med Anne og vi behøver vist slet ikke snakke om det, men jeg er sikker på, at vi er enige, når den er rigtig og også når den lige akkurat er forkert. Vi griber ofte de samme farver, men farvefamilien ovenfor har jeg vist for mig selv. Endnu da.
Det giver mening, at jeg kan lide den, for den gør noget godt for min yndling. De er komplementære. De er modsætninger, der fremhæver hinanden. Sådan vil mange ubevidste farvevalg give mening, hvis man kender til farvelære.
Garnudsalg har den mest fantastiske sending Blackhill Kid Mohair på trapperne i et utal af smukke nuancer. På billedet til højre er kun et beskedent udvalg. De er alle utroligt smukke og meget inspirerende at kigge på. Mine øjne fanger straks de rødbrune og ikke mindst de smukke blågrøngrå toner, der heldigvis også skal komme.
Der bobler idéer indeni, når jeg ser så smukke farver.
Jeg bruger også efterårstoner som f.eks. henna …
Jeg har selv en trøje i Blackhill Højlandsuld i farven Henna og jeg elsker den. Trøjen er nogle år gammel, men stadig en af dem, jeg bruger flittigt, når den ellers ikke hænger til udstilling nede i Garnudsalg.
Jeg tror lige, at Garnudsalg har en portion af netop Henna på vej. Jeg må hellere få tjekket i morgen.
11 kommentarer
Kari
11. september 2016 at 04:44SÅ lekker! Nydelig farve <3
Kan jeg spørre hvor du har mønsteret fra – nå som jeg vet hvor jeg kan få fatt i garnet…..
Vakre tanker fra Kari
Liselotte
11. september 2016 at 09:59Mønstret er mit eget, Kari :-)
Ellen
22. august 2016 at 09:28“teal” : Jeg har vist kaldt den petroleums- grøn eller blå afhængig af nuance siden slutfirserne hvor jeg havde en lækker striksweater i en grønlig nuance..trøjen blev valket i vask ;-) og jeg var så superglad i 2001(altså meget senere) da jeg i en butik i Frankrig fandt en slåomskjorte (der passede..) i den samme rigtige nuance… og den farve er bare god… sammen med f.eks hængepil ( silkwool) som jeg nok gad vide kaldes med farvenavn ;-) og selvfølgelig også de lækre brændte farver…og nu måtte jeg lige ind og vende tasken med neglelak for at tjekke hvad essie kalder sin mørkepetroleum- vested interest.. og hvis man googler den kommer der jo et hav af farver op… suk.. farveverdenen den er for skøn…
Liselotte
22. august 2016 at 17:09Ja, der er nok at snakke om, når det kommer til farver, Ellen :-)
Karen
21. august 2016 at 23:20Du har så smukke hænder
Liselotte
21. august 2016 at 18:57Jeg øver mig i at bruge flere farver. Ikke altid at være sort. Det går meget godt, hvis jeg selv skal sige det, men andre ville måske ikke være enige ;-)
Violykke
21. august 2016 at 16:53Teal er også et hit her, og lilla
Randi
21. august 2016 at 12:13Så lærte jeg også noget nyt idag
Jeg har aldrig hørt betegnelsen “teal”, så jeg måtte lige Google – og det er jo lige mine ynglingsfarver, som min garderobe desværre ikke bære præg af, fordi der ikke findes særlig meget tøj i min str. i disse farver.
Men stakken af mine hjemmelavede karklude bærer stærk præg af de grønne nuancer
Jeg er også meget til jordfarver og efterårsløv-farver, men igen er man jo afhængig af, hvad moden byder på, men forleden havde svigerinden set noget af det kommende efterårstøj og kom og sagde, at det er lige mine farver, så det venter jeg spændt på om nu også er rigtig
Anne Holtegård
21. august 2016 at 12:08De brændte gyldne farver er så smukke. Jeg vil gerne finde nogle gode kontraster til alt det grå/blå i mit strik. Nogle smukke grønne… Jeg holder meget af rød, men de nuancer kan jeg slet ikke få til at spille sammen. Jeg forsøger gang på gang at få andre farver ind i mit strik… men når jeg står i butikken, går jeg alligevel hen til alle de blågrønne farver.
Ja, helt enig: Teal er fantastisk flot.
Inger Laursen
21. august 2016 at 11:55Hvor er det sjovt med farven “teal”, de grågrønneblå farver, som jeg osse har hang til, og gang på gang køber med hjem, og som jeg efterhånden osse hurtigt giver videre, fordi, det ikke er rigtigt mine farver,alligevel. Jeg tror, de farver hører til i hjertet, pga min kærlighed til min nabo, havet, som jo konstant skifter farve, men hvor grundsubstansen er de grågrønneblå, og så er der jo himlens genskin i vandet, til hjælp. Så har jeg gang på gang strikket noget i de farver, men når jeg så tager det i brug, er det ikke det, jeg drømte om.
Mine farver er, i bund og grund, jordfarver, som jeg brugte meget, i mineyngre dage, og som jeg måske skal slå mig på igen, der er en ro og varme over dem.
Go søndag og knus fra mig ❤️ Inger
Liselotte Kristensen
21. august 2016 at 11:43Jeg elsker også Teal, big time. Og den er desværre så svær at finde, så den er lige præcis rigtig. Hvis I får den på hylderne, bestiller jeg promte 2 cones.