Pengetræ, Bannock og helt almindelig lørdagshygge

Lørdag er godt i gang. Vi har blandt andet snakket vindueskarme. Vi har planer om lidt omforandringer og det rammer blandt andet stuen, hvor vi i den anledning så skal have lavet nye karme og måske – hvis det kan lade sig gøre – en vinduesbænk til at skjule nogle små, lave radiatorer.

Det er på tide med en udskiftning af karmene, men det er ikke sådan lige at gøre, når de er en integreret del af vinduesindramningen, som forøvrigt er forsatsvinduer ud over de små, buede bondehusvinduer, huset er født med. Derfor har det været nedprioriteret, men nu skal vi i anden anledning i gang med at renovere og udskifte, så de ryger med i den pulje, har vi bestemt.

Det bliver godt endelig at få lidt plads i karmene. Det er små, smalle karme, jeg har at bruge lige nu, men de rummer da heldigvis de to, små og nyindflyttede pengetræer, Annemette var så sød at have med til mig i går. Jeg håber, at de kommer til at trives hos mig.

Endelig lykkedes det mig at ramme den sidste maske på Bannock og komme i mål.

Jeg har også monteret lidt strik. Endelig …

Jeg blev færdig med Bannock sent i går aftes. Det har holdt hårdt og jeg husker knapt, hvornår jeg startede på den. Det var faktisk helt tilbage i april og det ligner mig ikke at være så træg, men den har på mange måder udfordret mig.

Den er endt med at være et meget stort og tungt strikketøj, da jeg endelig fik den samlet, men det er ikke forklaringen. Det er indenfor den sidste uge, jeg har samlet, strikket færdig og monteret trøjen.

Det der i dén grad udfordrede mig, var de to pinde med et lille mønster, der består af 2 vr sammen, lad dem blive på pinden og strik så den første vr igen, inden de strikkede masker glider af pinden. Min slidte fysik, en pind 6½ og de to pinde var i den grad en elendig kombination med mit slidte bevægeapparat, så jeg har måttet strikke i små, mundrette portioner. Derfor tog det 3½ måned, inden jeg endelig kan krydse den af på listen over strik, jeg skal gøre færdig.

Jeg er SÅ glad for resultatet.

Den bliver drønlækker. Den er monteret med knap, vasket ved 30° uldvask i min vaskemaskine og siden slynget to gange ved 1600 omdrejninger. To gange fordi den er jävla tung. Til gengæld var den blød, lækker, let og klar til den sidste tørring liggende fladt på gulvet nede i soveværelset, da den kom ud af maskinen.

Det er en KÆMPE trøje, der bliver skøn at gemme mig i her i efteråret. Ærmerne er meget lange, men jeg kan se, at alle, der har strikket den – inklusive modellen på fotos i opskriften – er nødt til at lave ombuk på ærmerne. Sådan er det bare. Jeg smøger dem op, når den altså er tør og det må gerne være snart :-)