Aalborg – Mols – Vejle – Mols – Aalborg

Der er messe i Vejle i denne weekend. NORD-FAIR afholder årets fagmesse, Tex-Stil. De skriver selv:

Messen henvender sig til detailforretninger inden for metervarer, garn, broderi, tilbehør, hobby, håndarbejde og symaskiner. På messen præsenterer udstillerne de seneste nyheder, og indkøberne kan i fred og ro danne sig et overblik over det samlede udbud og sammensætte deres varelager på bedst mulig måde.

Vi tog en rask beslutning i går formiddags, da vejret bare slet ikke så ud til at ville samarbejde. Vi ville skynde os at tage et bad, pakke bilen og køre til Vejle. Egentlig ville vi have gjort det i dag, men vejret var så ligegyldigt i går, at det syntes en meget bedre idé at bruge lørdagen.

“Vil du med en tur til Tex-Stil i Vejle?”

Lige syd for Støvring huskede Kenneth, at vi faktisk havde en ekstra billet til messen. Vi er impulsive mennesker og det kender vi én, vi satsede på også var. Vi ringede til Ulla, for at høre, om hun ville med. Hun havde en times tid, inden vi ville være på Mols, for at hente hende.

Ulla er en god sparringspartner. Hun er selv tidligere selvstændig og så er hun en dedikeret og dygtig strikker, som har en holdning til tingene, en udsøgt smag og en vinkel på mange ting, som er ganske særlig, fordi hun netop har en baggrund som butiksejer.

Ulla var frisk. “Jeg hopper lige i bad“, var svaret og så lagde vi kursen om fra Vejle til Mols. Vi ankom til det smukkeste sted …

Jeg har ikke været hos Ulla på en sommerdag. Der er ganske enkelt betagende smukt, hvor hun og Ole bor og det er uanset årstiden, men om sommeren er der altså enestående smukt. Udsigten er intet mindre end fantastisk og så elsker jeg alle dyrene, der bor hos dem. Høns og gæs, kvæg og grise og ikke mindst Carla hilste velkommen, da Kenneth fik en rundvisning, inden vi satte og i bilen og indstillede GPS’en til DGI Huset i Vejle.

Ganske få meter fra Ulla mødte vi dette smukke syn …

Man kan da kun blive glad indeni, når man bor i så smukke landskaber, som Ulla gør.

Vi fortsatte mod Vejle, hvor vi glædede os til messen. Da vi ankom, troede vi, at vi var kommet til det forkerte sted, for der så lidt forsømt ud på ude-arealerne og biler var der ikke mange af, men det skulle vise sig at have sin helt naturlige forklaring; der var stort set ingen gæster på messen. Vi var ikke 50 gæster på noget tidspunkt, mens vi var der. Jeg håber virkelig for udstillerne, at der har været sort af mennesker om formiddagen og de i dag er blevet overrendt, for ellers har jeg da slet ikke ord for, hvor skuffet jeg ville være.

En verdensnyhed, der skuffede fælt

Jeg selv blev også skuffet. I første omgang over en verdensnyhed. Jo, det er store ord, men de er nu heller ikke mine. De er hængt om halsen på Pryms nye, innovative strikkepindekoncept prym.ergonomics, som skulle revolutionere hele idéen om strikkepinde. De er plastik-/nylon-pinde med alle de – efter min mening – kedelige egenskaber, der hænger uløseligt sammen med strikkepinde i det materiale. De har en indbygget, irriterende modstand, en kedelig og død fornemmelse, jeg ikke bryder mig om og så er der bare ikke meget glæde og sanselighed ved at strikke med værktøj i det materiale, hvis du spørger mig.

Revolutionen lå selvfølgelig ikke i materialevalget, men udformningen. Der er tænkt grundigt over designet. Du kan prøve at tage et kig på den film, de har lavet om disse nye strikkepinde. De er udformet ganske anderledes, end vi er vant til. Ulla og jeg var overmåde nysgerrige og der var heldigvis mulighed for at teste strikkepindene, men vi var enstemmigt enige om, at vi absolut ikke var imponerede.

Jeg brød mig ikke om at holde om de trekantede pinde. Jeg ville heller ikke vænne mig til det, kunne jeg mærke. Jeg spændte, for de lå ikke naturligt i min hånd. Jeg er absolut ikke fan af plastik/nylon, men i det hele taget synes jeg, at materiale-valget er forfejlet. Sælgers argument var, at de var lette og lynhurtigt kropstempererede, men jeg kan sige akkurat det samme om den samling strikkepinde, jeg har, som er en blanding af træ, bambus og ikke mindst metal. Der var ingen mærkbar forskel, hvad lethed eller temperatur på værktøjet angik.

De har revolutioneret spidsen på strikkepinden. Så langt er jeg enig. Det ER nyt, men det giver til gengæld ingen mening for erfarne strikkere, som vist aldrig oplever, at maskerne glider af spidsen af pinden, når de strikker. Jeg oplevede ikke, at den nye spids var en hjælp. Jeg vil dog tro, at den kan være en hjælp for nye og utrænede strikkere, som vil have glæde af, at masken bliver hjulpet til at blive på pinden. En erfaren strikker vil vist bare synes, at det er en lidt ligegyldig feature, men som sagt er dette en helt og aldeles subjektiv beskrivelse. Du kan sagtens være af en helt anden mening.

Resten af messen virkede lidt træt og det var kun et fåtal af standene, der kunne fastholde min interesse mere end det øjeblik, det tog at passere. Jeg savnede smukke, inspirerende og uimodståelige stande, som trak mig indenfor, alene fordi deres udstillinger appellerede til min æstetiske sans. Jeg manglede noget for øjet. Jeg savnede at blive lokket. Jeg var ikke den eneste, der havde det sådan, kunne jeg høre.

Selskabet var skønt og vi fik også et par ting med hjem til Garnudsalg, ligesom vi fik en skøn aften i selskab med Ulla. Vi kørte til Rønde og fandt et dejligt spisested, hvor vi fik en skøn aftensmad, dejlig vin og til sidst en kaffe, så vi var tæt på at revne, da vi forlod restauranten.

Da vi havde afleveret Ulla hjemme på domicilet, var der kun tilbage at finde vej hjem til Aalborg. Vi kørte gennem Mols Bjerge i tiltagende mørke, mens vi stille snakkede om, at det havde været en skøn dag. Den havde været fyldt af alt det, vi elsker. “Vi er heldige mennesker”, var vi enige om der på landevejen mellem Mols og Randers. Meget heldige mennesker.