Vores ferier er ikke komplette uden kaffe. Tænk, at jeg siger det, men efter i mange år at være inkarneret te-drikker, har jeg de sidste mange år været afhængig af min kaffe.
Jeg har aldrig lært at drikke kaffen sort. Jeg er en café au lait-type. Sådan en, som helst skal bløde det skarpe og bitre op med en cremet, varm mælk og en smule sødemiddel af en eller anden slags. Så er jeg tilpas.
Der må godt pyntes lidt på den kaffe, jeg skal drikke
Du må gerne sige, at jeg så ikke er ægte kaffe-drikker. Jeg er ligeglad, når jeg bare har adgang til kaffe og varm mælk, men jeg ER kræsen og jeg dør altid lidt, når vi flytter ind i en sommerbolig med en gammel, udslidt kaffemaskine, som brygger en kaffe, der er så bitter og vred, at jeg næsten mister øjenvipper, når jeg drikker den. Også efter at have pyntet på den.
I år var det sådan en kaffemaskine, der stod i huset, vi ankom til. Tre uger uden at kunne lave en ordentlig kop kaffe endte med at blive uoverskueligt for Kenneth, som efter en indkøbstur kom hjem med en kompakt, men genial lille Krups Nespresso, nemlig min nye bedste ven; Pixie Titanium. Det er verdens fineste, lille maskine, som brygger kaffe på et øjeblik og så fylder den altså INGENTING.
Hvilken kaffe er så den bedste?
Kenneth havde købt et bredt udvalg af forskellig kaffe, så det var i virkeligheden bare at gå i gang fra en ende af, indtil man fandt sin favorit. Min favorit var egentlig bare den kaffe, vi kunne brygge på et øjeblik på den lille, kompakte maskine. Suppleret med mælk, der hurtigt blev varmet i mikroovnen, blev det til mange og gode kopper kaffe, jeg nåede at drikke.
Maskinen var nem at pakke, da vi skulle hjem. Siden er den blevet suppleret af en mælkeskummer, som ganske enkelt er genial. Det kører bare med den kaffe og faktisk er jeg vild med, at den ikke fylder ret meget, er lynhurtig at bruge og hver eneste gang, jeg bruger den, stiller den min sult efter en hurtig og god kop kaffe.
Maskinen står altså fremme herhjemme. Sammen med vores store, solide arbejdshest af en Jura Impressa X9, som til daglig laver mere end en enkelt kop af den gode lakridskaffe, vi begge er så vilde med, gør den en god forskel i vores liv.
Det var slet ikke meningen, at vi skulle have flere kaffebryggere i vores liv, men denne lille, kompakte maskine er lige til at pakke i kufferten, når vi ind imellem tager væk i dage eller uger og gerne vil være sikre på, at vi ikke skal drikke kaffemaskine-kaffe brygget af noget, som forlængst skulle være smidt ud.
Vi er faktisk sikre på, at den bliver vores nye, bedste ven, når ude er godt for en tid.
11 kommentarer
Annegrete Olesen
13. august 2016 at 15:34Nu er jeg jo kommet til at bestille en magen til. Der er lidt ventetid på leveringen. Mælkeskummeren har jeg købt i et andet mærke et andet sted. Glæder mig til at prøve en god kop kaffe ☕️
Ellen
11. august 2016 at 09:31tak for linket og beskrivelsen- den rammer lige ind i “nydningscentret”- for lige netop den brygger var vi så fantastisk heldige at møde i det feriested vi havde lejet os ind i på mallorca- og det føltes som den vildeste luksus at brygge en kop, liste ud og dyppe tæerne i vand og kigge på lavendler, timian og bourgonvillaer mens solen varmede til og resten af familien sov… og jeg har tænkt på den kaffebrygger siden for den er så fin og lille og effektiv :-)
Liselotte
11. august 2016 at 17:31Den er virkelig god, den lille brygger og det lyder skønt med en kop morgenkaffe ud til den morgen, du beskriver :-)
Lone
10. august 2016 at 19:46Kaffe må der til. I vores feriehus i Italien blev vi mødt af en gammel Melitta kaffemaskine og en stempelkande – og så i Italien. Heldigvis var vores udlejer med på at indkøbe en traditionel italiensk espressobrygger, så morgenkaffen blev reddet :)
Liselotte
11. august 2016 at 17:30Sikke et held :-)
Randi
10. august 2016 at 16:54Nu sidder jeg lige med en kop sort karat kaffe og holder pause i mit hækletøj, som driller lidt
Og så kommer jeg til at små grine over minderne om kaffen på vores ferie i Italien – svogeren og jeg kan ikke undvære vores kaffe, men i år valgte vi at lade kaffemaskinen blive hjemme og måtte altså begive os ud i det italienske kaffemegga, som er for viderekomne, når man ikke drikker espresso og det fik vi ikke meget kaffe af men nogle gode grin
Jeg drikker gerne en bedre kvalitet af kaffe end vores daglige karat, men altså ikke en latte ☕️
Liselotte
11. august 2016 at 17:29Jagten på den gode kaffe kan virkelig afstedkomme sjove oplevelser, Randi :-)
GiSP
10. august 2016 at 16:54Jeg skal også have mælk i kaffen (eller faktisk er blandingsforholdet nærmere kaffe i den varme mælk), og jeg er altså en helt ægte kaffedrikker alligevel … en kaffedrikker, som aldrig tager på ferie uden at medbringe den italienske espressokande. Bare tanken om en uge med filterkaffe – gys!
Liselotte
11. august 2016 at 17:28Ja, det er slet med sådan en omgang filterkaffe :-(
mormormedstiletter
10. august 2016 at 16:48Selvfølgelig skal man da have en ordentlig kaffe-brygger på sin ferie, for det halve af tiden går da med at drikke G O D kaffe ;-)
Smaddergod ide, du lige gav mig her til skibet….
Liselotte
11. august 2016 at 17:27Kaffen ER bare vigtig ;-)