Marker bugner af modnet korn og himlen er høj

Danmark er smuk lige nu. Marker bugner af modnet korn og himlen er høj, når vejret ellers er med os. Det sidste er det springende punkt, for det er ikke meget sommer, vi har haft i Nordjylland, siden vi kom hjem fra ferie og alle kan fortælle, at der så sandelig heller ikke er ruttet med det, mens vi har været væk.

Jeg savner den danske sommer, når den er varm, tør og tilpas. Den danske sommer er omskiftelig og vejret, vi har lige nu, er jo også helt klassisk for en dansk sommer. Det er sådan at leve i Danmark. Man må være forberedt på det hele og egentlig elsker jeg det, men jeg kan altså godt savne lidt varmere vejr og gerne lidt mindre regn. Det gør ingenting med skyer. Det gør heller ingenting med temperaturer, som ikke er skyhøje, men sol og tørvejr savner jeg.

I Dordogne dyrker de vin og solsikker. De producerer hø i enorme mængder, for de små landbrug bruger det som foder til dyreholdet vinteren igennem og der er også marker med korn og majs.

Der er hele tiden høj aktivitet på både marker og nærliggende veje, for høet køres under tag, så snart det er tørt og det foregår ikke altid med sikkerheden i højsædet. Vi boede f.eks. i baghaven til en landmand, som på sin meget gamle og meget slidte Massey Ferguson syntes, at det var en god idé at snuppe en rundballe med grabben, med grabben hæve den op over traktoren, så der igen var udsyn for chaufføren, og så sætte i gang langs landevejen i retning af laden nogle kilometer nede ad vejen.

Det gik godt hver gang, men vi foretrak god afstand, når vi mødte ham.

På markerne omkring huset, hvor vi boede, gik kvæg, lam og ind imellem geder. Det er typisk dyrehold på egnen og så de allestedsnærværende høns. Høns af alle tænkelige størrelser og racer var at finde allevegne. Ofte fritgående, men andre gange i indhegnede aflukker, som altid var meget større, end selv de største hønsegårde, jeg har set herhjemme.

Alle syntes også at have en køkkenhave, hvor de dyrker grønt til eget forbrug. Supermarkeder og markeder bugner med friske grøntsager, men i Dordogne ser det alligevel ud til, at enhver med adgang til et lille stykke jord, dyrker sine egne grøntsager. Man vil kun spise det bedste af det bedste og det afspejler ethvert produkt på egnen. Man går meget op i kun at købe det ypperste af alting og derfor er der intet underligt i at købe sit baguette hos byens bager og dernæst køre fem kilometer til nabobyen for at købe croissanter hos bageren der, fordi han bare er den tand bedre til croissant, men til gengæld ikke kan finde ud af at bage baguettes.

Vi er, hver gang vi har ferieret i området, blevet mødt af skiftende udlejere, som hver især har deres foretrukne steder at handle. I år var ingen undtagelse. Udlejer anbefalede en dygtig, økologisk bager i nabobyen, men baguettes nede fra Issigeac. Honning er bedst hos en lille producent i en by tyve kilometer væk, “… men absolut værd at køre efter”, slagteren i Issigeac er fin, men prøv at køre til Villareal og prøv den oppe i bymidten, hvis I skal bruge en steg og sådan er der altid mange og lange lister med anbefalinger til det bedste, egnen kan byde på.

Jeg elsker, at det er sådan. Jeg holder af mennesker, som tager mad så alvorligt, at de faktisk handler brød i to forskellige byer, fordi den ene kan det, den anden ikke kan – og omvendt.

Man spiser aldrig dårligt i Dordogne og der er smukt, men det er der pokkertagemig også i Danmark lige nu. Lidt varme og jeg ville ikke bytte ♥