En hel måneds ferie sluttede i går

En hel måneds ferie sluttede i går, da vi igen stod klar til at åbne Garnudsalg.

Sammen med en enkelt, men skøn medarbejder, nemlig Anne og den ikke mindre dejlige Ulla, slog vi dørene op for den sidste åbnings-dag i juli. Det var noget af et kulturchok sådan at stå midt i en åben garnhimmel med absolut intet overblik, stort set ingen memorerede priser, men masser af gå-på-mod. Det gik nu fint og der skulle vise sig at blive travlt. Faktisk rigtig travlt og det betød, at vi ind imellem løb lidt for stærkt, men der var intet valg. Det var bare ud over stepperne og prøve få hjulpet så mange, som overhovedet muligt.

Som sædvanlig var det sjovt. Det var også hård kost for ferieslappe hjerner, men hvad pokker. Vi kunne hvile på laurbærrene klokken 15, da vi lukkede og kunne tage hjem og slappe af og det gjorde vi. Vi snakkede om, at det skønt at se, at der er så mange, som benytter sommerferien til at besøge os. Det er vi utroligt taknemmelige for.

Hjemme ventede Oline. Vi har ikke været meget sammen de sidste mange uger, så vi er lidt i underskud og nød, at hun gad tage ud at spise med os.

Vi har nemlig – for første gang siden vi fik børn – holdt en sommerferie alene – eller delvist alene, for vi havde jo Oline med de første mange dage, men hun tog hjem. Vi kørte hende til lufthavnen i Bordeaux en mandag eftermiddag i starten af juli, fik hende på et fly til London og så hende først igen for et par dage siden. Vi var alene i to uger. Lidt spændt var jeg, for kunne vi nu finde ud af at holde sommerferie uden børn. “Man ved det jo ikke før man har prøvet det”, tænkte jeg og sådan er det vel også, når man har været hele familien af sted i så mange år, som vi har.

Vi kunne snildt finde ud af det. Faktisk vil jeg vove den påstand, at vi er ret gode til det.

Vi har nydt hvert et sekund af de to uger. Vi har opdaget, at det er en anderledes ferie uden børn/unge mennesker, som – skulle det vise sig – alligevel er temmelig bestemmende for dagenes indhold.

Oline har aldrig forlangt, brokket sig eller været sur, når vi har været på ferie, men vi har også været opmærksomme på at fordele sol og vind lige, så der har været fantastisk at opleve, at det var os, der satte dagsordenen helt uden andre hensyn end dem, vi altid tager til hinanden. Sikke en ferie fuld af det, vi kan lide. Sikke en langsom, slentrende og afslappet ferie. Sikke en gastronomisk ferie. Sikke en sjov ferie. Sikke en impulsiv ferie. Sikke en blid, blød og venlig ferie. Sikke en – efter Olines mening – kedelig ferie. Sikke en perfekt ferie.

En ferie, jeg slet ikke kunne tåle, havde en ende. Jeg kunne være fortsat med den ferie. Jeg var slet ikke mæt eller træt eller længtes hjem. Jeg kunne være blevet væk længe endnu, men en måneds ferie er den rene og skære luksus og jeg er tanket op til hverdagen, som blev skudt i gang i går. Jeg er klar.

At have en hverdag, er en luksus. Det husker jeg altid, når jeg rammes af den uundgåelige PFD – Post Ferie Depression. Hverdag er en stor luksus. En gave ♥