På ferien i år havde jeg medtaget to kameraer.

På ferien i år havde jeg medtaget to kameraer. Mit spejlrefleks var naturligvis med. Det bærer jeg trofast med mig ved enhver lejlighed, men mine skader i hænder, albuer og skuldre manifesterer sig tydeligere og tydeligere, som tiden går og jeg får bevægeapparatet på plads efter mange års slid og manglende mod til at mærke mig selv for alvor. Det koster på smertefronten og der skal ikke meget til, før jeg må give fortabt, fordi det enten gør ondt eller jeg allerede da ved, at det kommer til at gøre ondt senere.

Jeg er i gang med at lære mig selv at kende efter i mange år at måtte ignorere de signaler, kroppen har givet. Jeg syntes ikke, at jeg havde nogle alternativer, overskuddet var lig nul og jeg elskede mit arbejde. En kombination der gjorde, at jeg muligvis/sandsynligvis sled mig selv i stykker.

Spejlreflekskameraet er tungt. Specielt monteret med mit yndlings-objektiv. Et Canon EF-S 18-200/3,5-5,6 IS, som egentlig “kun” vejer omkring 600 gram. Kameraet bliver ikke meget tungt, men alligevel tungt nok med mit slidte korpus in mente. Alligevel er jeg endnu ikke blevet træt af at lege med det objektiv og jeg er ved at være så fortrolig med det, at jeg føler mig hjemme, når jeg skal finde vinkler på motiver.

Jeg har andre objektiver. Faktisk fire andre. De er alle mindre og specielt min faste 40 mm kan gøre, at kamerahus og objektiv tilsammen ikke vejer ret meget, men med en fast 40 mm skal man kende sit objektiv rigtig godt, for at udnytte det optimalt og det gør jeg ikke, fordi jeg oftest foretrækker de andre objektiver. Måske det snart er på tide at tage mig tid til at lære det at kende, men altså Canon 760D – og et par objektiver eller tre er med på ferie.

Hvis man vil prøve at aflaste sig selv, kan man jo nedjustere lidt på kamerafronten.

Det var faktisk præcis, hvad jeg gjorde. Jeg supplerede i hvert fald med noget mindre og nemmere håndterbart. Jeg snuppede mit Canon Powershot G9 X med i tasken. Det er et nyt bekendtskab og det skulle stå sin prøve på denne ferie, havde jeg bestemt. Hvis jeg ikke kunne leve med kvaliteten på billederne, stod de andre familiemedlemmer i kø for at få fingre i det, så der var intet forgjort ved at tage endnu et kamera med i tasken.

Jeg pakkede begge kameraer, så de var let tilgængelige undervejs på vores tur ned gennem Europa. Det var meget sjældent, at jeg greb mit spejlrefleks, for det var så utrolig nemt at tage det lille Powershot med i hånden, tasken eller lommen, når vi skulle på opdagelse ligesom det var nemt at smide billederne over på min iPhone, så de kunne deles på nogle af de sociale medier, jeg var mest aktiv på i ferien – som f.eks. Instagram.

Størstedelen af mine feriebilleder er taget med det lille kamera. Det er ikke meget større end en pakke cigaretter – 13.2mm x 8.8mm. Det vejer beskedne 206 gram. Det er jo nærmest ikke mere end en pose Piratos. Det dur altså, når alting gør ondt og spejlreflekskameraet bliver vraget netop af den grund, så det skulle testes, for at se, om jeg kunne blive tilfreds med den kvalitet, det kunne præstere.

Min konklusion er, at det kunne/kan jeg. Det er IKKE mit spejlrefleks. Der ER kompromiser at indgå, men jeg har taget flere tusinde af billeder med det og det er ganske få, hvor jeg har tænkt, at det da også er et irriterende dårligt kamera. Resten af tiden har jeg faktisk være imponeret af, at så lille et stykke legetøj/værktøj kan præstere, som det gør.

Konklusionen er, at det lille Powershot bliver liggende i min taske. Det bliver med garanti hverdags-kameraet. Når jeg gerne vil fordybe mig i fotograferingen, vil jeg tage mit spejlrefleks med på tur, for det præsterer ganske enkelt helt anderledes, men skal jeg vælge mellem at få taget billeder med et lille, håndterbart kamera eller ikke få taget billeder, fordi det bliver valgt fra på grund af kroppens skavanker, så ved jeg jo godt, hvad jeg vælger og så vælger jeg samtidig at lukke øjnene for, at det svider at måtte erkende, at kroppen ind imellem bare gør så ondt.

Jeg har fået tusindvis af fantastiske feriebilleder. Jeg er faktisk bare rigtig glad for dem. Punktum :-)