Vi er hjemme efter en skøn ferie. En vidunderlig ferie vil jeg kalde den. En af mine bedste nogensinde. Sådan én, jeg ikke rigtigt ville hjem fra. Det vidste Kenneth godt og han kender mig også godt nok til at vide, at jeg helst skal have styr på tingene, for at slappe af. Det betyder så, at jeg pakker det meste fredag, når vi skal afsted lørdag morgen. Planen var – for mit vedkommende – ikke anderledes i år. Måske kunne han så trække ferien lidt i langdrag, når jeg alligevel var klar om et øjeblik, havde han tænkt, mens han så mig samle sammen, pakke ned og fordele …
Når jeg rejser med Kenneth, kan jeg være sikker på, at der venter overraskelser. De er af varierende art og langt de fleste er jeg glad for. Således også den, Kenneth søsatte ved morgenbordet fredag; “Vi pakker i en fart og så stikker vi af og finder et skønt sted at overnatte i nat. Hvad siger du?“. Jeg sagde selvfølgelig “ja“, for der var overskyet fredag og jeg var tanket op med skønne ture i poolen efterfulgt af dovne eftermiddage i skyggen på terrassen. Jeg var vel egentlig klar til nye eventyr.
Dordogne havde igen i år vist sig fra sin bedste side. Vi var tanket op med sol, sommer, udeliv og et utal af små, skønne eventyr i og omkring Issigeac.
Vi var kommet vidt omkring. Vi havde oplevet i passende portioner. Vi havde også lavet ingenting. Vi havde dovnet i passende portioner. Faktisk var vi overordentligt veltilpasse og lige dér, hvor nye eventyr godt kunne lokke. Afsted skulle vi jo og fredag var lige så god at tage afsked i, som lørdag ville være.
Vi var klar til afgang lige omkring middag. Jeg havde fået lov til at bestemme destinationen, så jeg gav bare dessiner, som Kenneth så måtte følge. Jeg skal ærlig indrømme, at jeg ikke vidste, hvad vi sigtede efter ud over en sø et sted nordpå. Jeg havde Google Maps på min telefon og jeg kunne se, at der lå en sø oppe i Limousin. Tanken om en sø lokkede. Der skulle vi hen.
Det skulle vise sig at blive det fineste lille eventyr, at besøge Lac de Vassiviére, men den historie må du få en anden gang. Jeg er i gang med at pakke ud, vaske og lægge på plads.
Det er også dejligt at være hjemme og det var virkelig skønt at se Oline og Oskar igen i nat ved et-tiden, da vi landede ♥
7 kommentarer
Catarina
11. august 2016 at 20:01Dordogne er virkelig en perle og jeg kan skakten forstå at I vender tilbage år efter år. :-D
Dorte
25. juli 2016 at 22:22Lyder som en skøn ferie I har haft. Vi nåede også omkring Dordogne og var meget begejstrede for området – vi fik masser af gode oplevelser både smags og synsmæssigt og vi kommer helt sikkert retur på et tidspunkt. KH Dorte
Liselotte
26. juli 2016 at 13:10Vi er også vilde med det område, Dorte, så vi vender med sikkerhed også tilbage :-)
Pernille
25. juli 2016 at 17:38Sikke smukt billede.
Og velkommen hjem efter velfortjent optankning :)
Liselotte
26. juli 2016 at 13:07Tak Pernille :-)
A+K/VenterPaaVinBlog
25. juli 2016 at 13:31Det lyder generelt til, at have været en skøn ferie – afslapning og eventyr i en.
Men sol bliver du heller ikke snydt for i Aalborg, selvom du er tilbagevendt – ude godt, men hjemme bedst ;)
– A
Liselotte
26. juli 2016 at 13:07Vi har i den grad nydt årets sommerferie. Nu er der kun et år til den næste :-)