Dordogne, du er vidunderlig

Så er tre uger i Dordogne ved at finde deres ende. Det var så længe, vi lejede huset her. I morgen skal vi forlade det og sætte kursen mod Danmark. En hel sommerferie er ved at være brugt og den har gjort godt og fyldt op i det hul, der var kommet, hvor d-vitaminer, udeliv, glæde og champagne bor.

Vi har badet, oplevet, drukket, spist og grinet os gennem en lille del af det smukke område, vi stadig er helt forelskede i.

Dette område er indbegrebet af alt det, jeg forstår ved Frankrig. Det er autentisk og kun ganske få steder har vi set, at det er lagt an på turister. Resten er stille, fransk hverdagsliv. Uprætentiøs, hyggelig og præget af god tid er livet her. Der findes masser af den slags steder i Frankrig. De kræver, at man vil dem. Så enkelt er det vist bare.

Det er stille liv, der leves herude på landet, hvor vi har valgt at slå os ned for en kort, men skøn tid. Om natten er her så stille, at det larmer. De første nætter vågner vi begge, fordi vi forstyrres af de manglende lyde. Det er nærmest uhyggeligt, men vi vænner os hurtigt og så er det en lise.

Dagene er helt stille. I det fjerne høres måske en lænkehund eller en landmand. Her høres naturen. Den karakteristiske raslen i det tørre løv, når små firben finder vej ud og ind og op og ned af både planter og vægge. Duerne, som sidder på el-ledningerne omkring huset. Alle de skønne fuglekald, som hele tiden høres nede fra området bag huset og om aftenen frøernes kvækken som akkompagnement til de græshopper, der også er.

I haven vokser bananer. De er det eksotiske indslag, for ellers er der flere figen. Den ene, som står lige ved huset, er mere end tre meter høj og bærer masser af frugt, men vi har været i skarp konkurrence med fuglene og de har altså vundet alle runder, er jeg bange for.

Hjemme har vi også en figen. I morgen tidlig stævner vi ud her fra. Vi har lovet hinanden, at vi tager den med ro hjemad. Ingen hastværk. God tid og rejsen hjem er også en del af ferien, siger vi til hinanden. Vi holder fast. Vi brugte tre, skønne dage på turen ned. Måske går det sådan også hjemad. Det vil tiden vise.