Søndag er markedsdag i Issigeac. En søndag i juli er der besøg af mange af regionens kurveflettere. Det er en begivenhed, de kalder Foire aux Paniers et à la Vannerie og det er altid sjovt, spændende og ikke mindst fristende at tage forbi den dag, så selvfølgelig skulle vi det. Det var for øvrigt også min sidste chance for at komme med på markedet, hvis vi skulle overholde planen for hjemrejsen til Danmark. Der var ikke flere søndage at tage af.
Markedet med fletterne ligger lidt for sig selv på pladsen mellem kirken Église Saint-Félicien d’Issigeac og Palais des Eveques de Sarlat (biskoppens palads).
Der er skygge mange steder på pladsen og i det hele taget i byen, for i Issigeac er der stadig plads til masser af gamle, omfangsrige og smukke træer i alle former og farver. Man forstår det, når man går i gaderne en varm sommerdag.
Kenneth satte mig af i starten af markedet og kørte ned for at parkere bilen. Jeg gik indenfor og fik hurtigt øje på mere end en fristende kurv. Det er smukke arbejder fletterne præsenterer. Nogle er meget kunstfærdige og derfor kostbare, mens andre er rettet mod hverdagsbrug og derfor mere rimelige i pris.
Jeg fandt snart en fletter efter min smag. Helt enkle kurve flettet i spåner, han lavede efter behov med noget, der lignede en bugthøvl. Han havde hjemmefra lavet en del, men passede ingen af dem, lavede han straks en ny, som passede. Han var fingernem og utrolig charmerende og ville gerne fortælle.
Han lavede de enkle, men kraftige kurve i alle størrelser, så det var bare at prøve og den slags er en alvorlig sag. Hans kone prøvede de første fire på min arm, inden jeg fik lov til at købe netop den, jeg havde fremdraget af bunken i første omgang.
Den var perfekt i størrelsen og passede rigtig godt til de indkøb, der ventede lige om hjørnet, men først ventede jeg på Kenneth og siden skulle vi sammen ind gennem hele markedet.
Kurvemagerne fylder godt i landskabet, når de kommer til byen. De arbejder, mens de falbyder deres varer og de er glade for spørgsmål.
Vi nød turen ind gennem mylderet og fortsatte forbi de sidste flettere og ind på selve markedet, som rummer stort set alt, hvad hjertet kan begære. Det er et af områdets bedste markeder og derfor utrolig velbesøgt.
Markederne er – i de 32 år, vi har rejst i Frankrig – gået fra at være et sted for indkøb af f.eks. alt fra køkkenudstyr til traditionelle sæber, fersk, friskslagtet kød og fjerkræ, delikatesser og lækker beklædning i hør og bomuld og til at være et sted, hvor man sælger billigt, importeret skrammel sammen med en smule grøntsager og lidt ost og pølse. Sådan er markeder flest i Frankrig, men i Issigeac er det fortsat kvalitetsprodukterne, der er i overtal og det er herlig oplevelse, at give sig i kast med boderne en søndag morgen i juli.
Økologiske varer er der rigtig mange af på markedet. Det er ikke spor vanskeligt at handle hverken grønt eller sødt. Det findes i flere varianter på markedet, som strækker sig hele vejen gennem middelalderbyen. Overalt hvor man kommer frem – og det er faktisk stor kunst overhovedet at komme det – er der små boder med handlende, der falbyder alt mellem himmel og jord og der er fristelser allevegne.
Butikkerne holder også åbent. Vi trådte ind i en af dem, fordi jeg fik øje på en skjorte. Sikke en skattekiste, vi endte i. Her var hør i lange baner og en indehaverske, som bare tog et kig på Kenneth og sagde, “Hvis du ikke finder, hvad du søger, får jeg det bare syet til dig og sendt til Danmark. Det er ikke noget problem“.
Kenneth ELSKER hør og det kunne hun se med det samme. Godt set, tænker jeg for der kunne godt være potentiale for en lille nebengeschæft nordpå og det er da meget godt spottet på en travl søndag med byen sort af mennesker. Hun var det mest elskværdige menneske og tog sig rigtig god tid, så Kenneth tog derfra med en skøn skjorte og en aftale om at komme forbi i ugens løb, så de sammen kunne finde ud af mere.
Jo, der er tæt trafik i gaderne i Issigeac på en søndag i juli. I hverdagen er her absolut ingen mennesker. Så er her plads til albuerne. Sådan kan jeg egentlig bedst lide det, men en søndag i Issigeac må man altså udholde tæt gåsegang eller smutte.
Vi fik købt lidt grøntsager, en ost og to stykker kage til eftermiddagskaffen. Hvorfor vi køber det sidste, forstår jeg ikke, for vi har spist grøntsagerne og osten, men kagen står faktisk altid tilbage. Også denne gang.
Vi elsker ost. Vi spiser masser af grønt. Vi foretrækker begge disse fremfor det søde, men jeg tror, at det er mig, der lader mig friste og skal jeg ellers vælge mellem forret, hovedret eller dessert – og der skulle vi efter sigende alle have en favorit – er jeg klart til hovedretten og dernæst forretten. Desserten er mig egentlig lidt ligegyldig. Hvad med dig?
Efter de sidste indkøb gik vi ad bagvejen ned gennem byen udenom de værste menneskemængder. Der er fordele ved at kende Issigeac. Det tog os kun et øjeblik, så var vi ved El Borini, som hver søndag har en særlig frokostmenu i anledning af markedet. Den snuppede vi i de skøne omgivelser.
Det var på høje tid, vi havde fundet vej ned til restauranten for indenfor ti minutter var der fyldt op og ingen ledige borde.
Vi sad skønt i skyggen under trækronerne og det var på høje tid at komme ned at sidde og ikke mindst få noget at drikke. Jeg havde glemt at drikke. Jeg prøvede at indhente det tabte, men det tabte indhentede mig senere på dagen, da jeg måtte kapitulere til en mild dehydrering og lægge mig med kvalme. Så kan jeg lære det.
Mens jeg ventede på, at Kenneth hentede bilen, kom en ældre mand forbi. Han indledte en konversation på et rivende fransk, hvilket jeg jo mildest talt ikke er dreven udi, men jeg formåede da at forstå en del, svarede med korte sætninger eller enstavelsesord og det synes at være tilstrækkeligt til, at han kunne fortsætte i et stykke tid. Til sidst opgav han dog. Jeg har nok været for kedelig at snakke med. Trods alt.
Internettet er for øvrigt helt umuligt. Vi har intet eller ind imellem så lidt, at der lige er hul til at skrive en mail. Det giver en uventet frihed, for egentlig var aftalen, at vi skulle arbejde en del mere, end vi gør. Vi kan ganske simpelt ikke i lange perioder. Det gør i grunden ikke så meget. Vi klarer os fint uden det der arbejde lige nu.
Vi puster sommervejr i jeres retning. Vi har hedebølge i disse dage. Vi sad ude i 32 grader i går aftes klokken halv ti, mens vi spiste virkelig lækker mad på en skøn restaurant i en fantastisk by, vi for alvor har opdaget i år, men mere om det en anden gang. I hvert fald har vi hedebølge. I dag skulle temperaturen nærme sig 40 grader, så de advarer om, at man skal holde sig til skyggen. Det gør vi, mens vi puster vejret nordpå, så I også kan få lidt sommer ♥
12 kommentarer
Sidsel
22. juli 2016 at 05:44Sikke flotte billeder. Det jo nærmest som at være der selv. Fedeste kurve. Jeg elsker kurve. Kunne nok ikke nøjes med en :-)) bliver helt sulten, når jeg ser de lækre, sprøde grøntsager. Jeg er helt klart til ost. Det er hundrede år siden at jeg spist kage. Vil hellere have groft brød med noget på. Nyd de sidste dage…
Liselotte
22. juli 2016 at 10:00Jeg elsker altså kage ind imellem, men skal jeg vælge, så … :-)
Lonnie Christensen
20. juli 2016 at 16:27Hej de hør ting ville være en super ide måske at slæde i DK Måske toppe og tørklæder. Forsat god ferie.
Liselotte
22. juli 2016 at 09:59Ja, det ville det sikkert :-)
Lisbeth
19. juli 2016 at 10:07Kære Liselotte.
Tak for at vi må følge dig på ferie. Det er en fornøjelse. Min mand, piger og barnebarn tog afsted samme dag som jer, så nød alle dine forberedelser og grinede lidt over, at jeg ikke var alene – kiggede efter jer ved Mulhouse :-) Vi drejede af ved Orange og slog os ned i nærheden. Kan varmt anbefales, hvis I skal se noget andet engang.
Dagen før Oline tog vores yngste også flyet hjem, hun nåede desværre ikke flyet i Paris, pga. det første fly var forsinket, vild panik og en overnatning i Charles de Gaulle, så jeg forstod så godt din bekymring.
Vi har mange lighedspunkter og jeg var nok aldrig kommet igennem det kurvemarked med kun en kurv, men mht. til dessert er der da ikke noget bedre end en creme brûllée eller chokolademousse, som de serveres i Frankrig.
Vi er hjemme og jeg savner ferien allerede, så nyd det sidste og jeg nyder at være med.
Mange søde hilsner Mo.
Liselotte
22. juli 2016 at 09:58Der er så utroligt mange, smukke steder i Frankrig. Lige nu er vi vilde med Dordogne, men vi kan sagtens finde på at flytte os engang :-)
Violykke
19. juli 2016 at 09:50Til en hver tid forret og hovedret.
Liselotte
22. juli 2016 at 09:55Sådan! :-)
Inger Laursen
19. juli 2016 at 09:50Tak for at måtte kigge med på de mange dejlige billeder Sikke et marked, og sikke skønne kurve, jeg ville ikke kunne vælge, hvis jeg var der, og i den sidste ende alligevel drage af med en i samme facon, som din, hvilket osse er min favorit, lidt stor, ikke for højborg med kort hank Sjovt nok, har vi to samme syn på mange ting, har jeg fundet ud af, og måske derfor, sluger jeg dine skriblerier med stor begærlighed. Den der frokost, kunne jeg såmænd osse ha købt ind til, da jeg er så meget osteelsker, og frugt og grønt, ligeså, og kagerne tjaeeee, ville jeg nok pakke sammen til senere brug, Erik er vild med søde sager, så det ville nok være ham, der spiser dem på et tidspunkt
Jeg har i den grad nydt dine ferieberetninger, som er så levende, at jeg sagtens kan fornemme dufte og smag
Nyd de sidste dage, før I igen skal hjem til garnet og pigerne
Inger
Liselotte
22. juli 2016 at 09:54Vi har nydt de sidste dage og nu skal vi snart i gang med de sidste forberedelser, inden vi igen drager mod nord :-)
A+K/VenterPaaVinBlog
19. juli 2016 at 09:17Pudsigt; ostebord er også klart fortrukket i in bog, fremfor kagebord :) For jovist er kage rart – men ost er bare endnu bedre (:
– A
Liselotte
22. juli 2016 at 09:15Sådan er det bare :-)