Vi er landet

Vi er landet. Alt er godt. Det hele ligner sig selv og der er magi i at kende udsigten lige henne om hjørnet, når man kun genser den en enkelt gang om året.

Huset er skønt og ligger på en dejlig, lukket og privat grund. Der er fri adgang fra bunden af haven og ud i et naturskønt område med blandt andet to små søer med fri fiskning, hvis man er til den slags. Vi blev kort introduceret til huset. Så var vi klar til at skubbe fart i ferien.

Vi bar bagagen indenfor og tog bilen til Intermarché, hvor vi fik købt de vigtigste basisting. Ud over dem, fik vi også købt ost, brød og pølse, så vi kunne holde traditionen i hævd og starte ferien med ovenstående og en god flaske vin. Det gjorde vi på terrassen foran huset, mens vi nød lyden af stilhed.

Kenneth er gået en tur ned til søerne. Oline er gået i seng. Jeg sidder lige og fordøjer dagen, som nåede nye, sjove højder for Kenneths omgang med teknik.

Han er en mand.

En af de mænd, som absolut aldrig kommer til erkendelse af, at der faktisk findes teknik, de bare skal holde fingrene fra. Her kunne jeg  – sådan helt en passant – nævne den indbyggede GPS i hans bil.

Vi undrede os lidt over, at det skulle tage os elleve timer at køre lige godt 700 km. Efter mange kilometer ad landevej og med Kenneths insisteren på, at han ikke havde pillet ved noget… kom han i tanke om, at det da godt kunne være at … og så var det jo, at vi kunne konstatere, at vi undgik betalingsveje.

Motorvejene i Frankrig er betalingsveje, så det kunne være blevet en meget lang dag.

Vi kom i mål uden nogen former for dramatik og i fin tid, så der var ingen skade sket ud over, at vi fik set en del af Frankrigs landbrugsdistrikter undervejs. Og udslukte vulkaner. Selvfølgelig.

I morgen er der atter en dag. En markedsdag. Issigeac har det sædvanlige, skønne marked. Måske vi gider. Måske ikke. Vi får se, men for nu er energien ved at slippe op og jeg tror, at der snart skal soves ny sammen til morgensvømmeturen i morgen. Jeg er så klar på det der ferie ♥