Vi havde en søndagsaftale om fødselsdagsbrunch hos Karla, som i går blev 1 år. Hun er skøn og i dag havde hun besøg af to små venner, så der var masser af babypludder, indtil de små blev trætte og kom ud at sove.
Der var også masser af lækker mad. Alt hvad hjertet kunne begære og mere til, så Kenneth er landet i lænestolen, hvor han slår mave, mens jeg benytter mig af den friske blæst og får vasket og tørret noget tøj, så vi også har rent til ugen, der venter lige om hjørnet.
Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og jeg er spændt på, om alle ting og aftaler falder på plads, inden vi skal af sted.
Jeg håber det og jeg har gjort meget ud af at være på forkant, men uanset hvor grundigt jeg prøver, er der altid noget, som skal overraske lige til sidst. Det hører vist med til at skulle hjemmefra i flere uger.
Heldigvis er der styr på de aftaler, der skal laves omkring pasning af hund, hus og have. Mor flytter herned, ganske som hun plejer. Hun og Oskar hygger sig stort og det er næsten så mit hjerte brister, når vi er hjemme igen og jeg kan se, at de to – som holder så meget af hinanden – skal skilles og kun ses nogle timer i løbet af ugen, når mor kommer ned forbi Garnudsalg. De plejer nu at finde ud af det alligevel.
I år har vi Maria boende.
Oline har fået roomie, så der er hjælp til evt. tungere ting, hvis mor får brug for det. Maria kan med garanti hjælpe med have-vanding og jeg er sikker på, at hun og mor render på hinanden ind imellem, for de er begge glade for solen, haven og at være udenfor.
Oline har meldt sig til ferien, så hun tager med os igen i år. Vi føler os meget priviligerede, at hun gider. I år er det måske sådan, at hun flyver hjem, før vi tager retur. Tre uger er lang tid i hendes alder og vi forstår sagtens, at der kan være ting (red.: læs mennesker), der trækker hjemme. Det er bare i orden med os. Vi kan sagtens få tiden til at gå dernede og jeg elsker virkelig de år, hvor vi tillader os selv den luksus, det er, at have tre ugers ferie på samme plet. Jeg når i den grad at geare ned og jeg føler mig som genfødt, når vi stævner ud for at returnere til skønne, sommerklædte Tjørnevang.
Åh, som jeg dog glæder mig. Det bliver så dejligt, er jeg sikker på.
12 kommentarer
Lene
20. juni 2016 at 19:46I år skal vi jo være i sommerhuset, det glæder jeg mig faktisk til nu, 3 uger med afslapning, boglæsning og med de bedtse intentioner om at havbade hver dag :-) Rigtig god ferie, Liselotte og skønt at Oline vil med jer noget af tiden.
Liselotte
21. juni 2016 at 12:08Og i lige måde, Lene. Jeg er sikker på, at du får tidlige morgenbade i et skønt Vesterhav hver morgen. Det er et spørgsmål om vilje, ved du ;-)
Ellen Mosekjær
20. juni 2016 at 08:51Vi bor i Århus og har sommerhus ved Vesterhavet. En køretur på næsten 2 timer men det er et fristed for os. Både i den cirka månedlige weekend og at være ser i 3 til 4 uger om sommeren. Nogen elsker at komme nyt sted og mange steder hver sommer. Vi elsker at kende og vide at vi bor i sommerhuset. Sådan er vi jo forskellige og godt for det.
Liselotte
21. juni 2016 at 12:07Ja, gudskelov er der plads til, at vi er forskellige. Jeg behøver heller ikke de store eventyr om sommeren, men begynder at længes efter dem, så snart vi når sensommeren :-)
diana rose
20. juni 2016 at 00:16Kære Liselotte.
Jeg tror, der er specielle bånd mellem en Jack Russel og mormødre. Jeg taler af erfaring. Da yngste-datteren fik en af slagsen for ca. 7 år siden, gjorde jeg intet specielt for at opnå et stort venskab. Er glad for dyr til husbehov – så er det sagt – men Olfert gav ikke op, og når han hørte min bil i deres indkørsel, kunne den optræde i cirkus med sine hop og spring, ligesom den ikke gider gå tur med svigersønnen, når jeg er der. Kan godt glemme sine gode manerer og blive lidt “ulydig”, hvilket svigersønnen ikke undlader at bemærke til mig. Den er ellers lydig – hundetræningen har ikke været forgæves. Men måske tiltrækkes de af mit lidt afvisendevæsen for hunde og katte. Min veninde har en perserkat, der blev ved med at “kurtisere” mig, selv om jeg ignorerede den, og jeg måtte overgive mig til sidst.
Behøver jeg at sige, Olfert og jeg er bedstevenner – og min hund, når jeg er hos dem. Spændende at se, hvad han siger til at en lille fætter til ham kommer ind i familien om 3 uger.
Knus fra Olferts “mormor”
Liselotte
21. juni 2016 at 12:05En ting er i hvert fald helt sikkert, de to elsker hinanden :-) Det er gode venskaber man kan have med hunde, så det er dejligt at vide, at det er hvad mor og Oskar har sammen. De nyder hinandens selskab og jeg er altid helt sikker på, at han bliver forkælet efter alle kunstens regler :-)
Sole
19. juni 2016 at 19:34Forstår dig fuldt ud, det med 3 uger!! Og så samme sted! Første gang jeg tog 3 ugers ferie lige i rap, tænkte jeg, hvorfor i alverden havde jeg da aldrig gjort det før! Det er ren luksus! Nyd ferien og hinanden, er jeg sikker på at I gør uden min opfordring!
Liselotte
21. juni 2016 at 11:55Det er for mig den største luksus bare at være i tre uger, så jeg glæder mig voldsomt. Der er så utrolig meget at dykke ned i og opleve, hvor vi skal hen, så går vi hen og keder os, er jeg sikker på, at vi finder på sjov og ballade :-)
Madam Sand
19. juni 2016 at 19:03Det er bestemt luksus, når børnene gerne vil med os gamle ud at rejse. Vi tager hele flokken med os i år. Langt væk. Det bliver arven fra farmor og farfar.
Det er jo helt overdådigt at have pasning til både have, hus og husdyr. Så ved man, at det er i gode hænder.
Liselotte
21. juni 2016 at 11:53Sikke det lyder til at blive en fantastisk oplevelse for jer, Madam Sand. Rigtig god tur :-)
Annemette
19. juni 2016 at 18:22Godt I snart har ferie og kan komme ned og slappe helt af og det hele falder helt sikkert på plads, så I kan tage afsted med ro i kroppen :-) Sikke da nogle smukke valmuer, der i din have ;-)
Liselotte
21. juni 2016 at 11:51Vi trænger vist grundigt til den sommerferie, men nu er den altså heller ikke langt væk :-)