Vi har været på aftenvisit på Vrads Station. Lørdag tog vi benene på nakken og strøg ud i verden. Vi skulle lige hente lerpotter og muld, men derefter satte vi kursen mod Vrads. Vi havde nemlig en dejlig aftale med Anne og Amanda nede på Vrads Station.
Som sædvanlig var der travlt og masser af mennesker, da vi kom, men vi kan heldigvis selv finde vej ind og ud af huset, så det tog ingen tid, før vi var i gang med at hilse på stort og småt. Vi fik en skøn frokost, dejlig kaffe og allerbedst tid til at vende verden med Anne og Amanda, da huset igen blev stille. Det betød også, at vi nåede at opleve stationen om aftenen, når alt er faldet til ro og det er en ganske særlig oplevelse.
I skoven var der stort set ikke en lyd ud over de gæster, der skulle overnatte i shelteret lidt længere oppe ad vejen og så de småfugle, som lige skulle pippe godnat. Ud over dem, var der stilhed.
Luften og duften er noget helt for sig selv i en skov. Vrads er ingen undtagelse. Anne og jeg gik ude, for Anne skulle skifte et par planter ud. Der var en vidundelig duft af muld og graner.
Det var – uden overdrivelse – en af de bedste sommeraftener endnu. Stilheden og snakken. Den slags gør godt i hjertet.
Egentlig skulle vi retur til Oskar, men vi lod os rive med og tog endnu et par timer, inden vi forlod Anne, Amanda og stationen midt i skoven.
Jeg nåede at feje lidt fliser, snakke med et par drenge på tur og undre mig over en mand, med fez, der spadserede rundt i skovens udkant. Han så ud til at hygge sig, så mon ikke han var en del af selskabet i shelteret længere oppe ad vejen. Jeg tror det. Var jeg ikke allergisk overfor myg, ville jeg elske en nat i skoven.
Om morgenen er jeg sikker på, at jeg kunne snige mig indenfor nede på Vrads Station og få en kop morgenkaffe og lidt friskbagt brød.
Til sidst var der ingen vej udenom. Vi måtte pakke sammen og sætter kursen mod Himmerland. Vi kørte gennem sommernatten, mens vi nød det utroligt smukke Danmark, vi er så heldige at bo i.
Sådan en aften og nat føles lykken helt nærværende.
19 kommentarer
Madam Sand
14. juni 2016 at 00:15Stationen ligger i et skønt område. Dejlige billeder derfra.
Liselotte
14. juni 2016 at 09:22Det er et vidunderligt område :-)
Eva
13. juni 2016 at 16:37En skøn plet, og sikke dejlige billeder.
Liselotte
13. juni 2016 at 16:38En virkelig skøn plet på Danmarkskortet :-)
Karina Simonsen
13. juni 2016 at 15:35Meget fine billeder! Sikke en stemning, der er i dem og garanteret på stedet.
Liselotte
13. juni 2016 at 15:59Der er vidunderligt på det lille, hyggelige traktørsted :-)
Lisbeth
13. juni 2016 at 15:08Elsker Vrads og år 2016 må blive året, hvor jeg nyder livet som gæst på Vrads Station
Liselotte
13. juni 2016 at 16:01Det er da et mål at give sig selv :-)
Vrads station
13. juni 2016 at 12:34Her blev jeg født for 70 år siden
Hvor Henning Koppel tegnede vrads station samme aften
Liselotte
13. juni 2016 at 14:49Det var en sjov historie. Det er et dejligt sted, som du må ned og besøge :-)
Vrads station
13. juni 2016 at 21:31Har været på stationen mange gange både fest og tog med børnebørn
Mette
13. juni 2016 at 10:52I min sommerferie VIL jeg altså besøge Vrads og spise frokost på Annes fine station.
Liselotte
13. juni 2016 at 14:48Åh, det skal du gøre, Mette. Der er så dejligt og smukt derude :-)
Randi
13. juni 2016 at 10:09Sikke nogle skønne billeder – Vrads Station ser ud til at være et fuldstændig fantastisk sted.
Liselotte
13. juni 2016 at 14:50Det er et magisk sted, Randi :-)
diana rose
13. juni 2016 at 09:58Ja, kære Liselotte. Vrads Station og omegn er en af verdens navler. Jeg vil se om jeg kan tromme alle mine unge med en tur i sommer – til lagkage og togtur. For længe siden sidst.
God dag og gode tanker fra Diana
Liselotte
13. juni 2016 at 14:47Lagkage og togtur er slet ikke nogen ringe grund til et tur ud i landet, Diana. Jeg håber, at det kommer til at ske :-)
Elisabeth Raastad
13. juni 2016 at 09:35Vrads stasjon med Annes tøtsj på det hele ser bare superhyggelig ut. Besøk på dette stedet står høyt på ønskelisten min. Takk for dette flotte blogginnlegget, Liselotte.
Mvh Elisabeth
Liselotte
13. juni 2016 at 14:46Det er et dejligt sted, der bestemt er værd at gæster, Elisabeth :-)