Gid jeg havde tiden til at ligge i skyggen i en hængekøje med iskold cola indenfor rækkevidde. Gid jeg havde tiden til at sidde i skyggen under træerne nederst i haven og nyde, at der er køligere end i resten af verden. Gid jeg havde tiden til at indrette mig helt rigtigt ude på Feddet. Gid jeg havde tiden til at lægge blomsterknolde i jorden …
Jeg er sådan set rigtig heldig med, at det er weekend om et øjeblik, for så lander jeg midt i tiden til at gøre alt det, jeg drømmer om.
Sommerliv er godt. Sommerliv er, at der er timer at tage af, selvom man er sent hjemme fra arbejde. Sommerliv er den berusende duft af Dronningebusk og Pibeved i blomst. Sommerliv er sene aftener i haven. Sommerliv er bål på plænen. Sommerliv er S’mores. Sommerliv er iskold rosé og snak ind i natten. Sommerliv er livgivende og hjerteopløftende.
Sommerliv er også at komme hjem til hjemmelavede, grillede burgere serveret af to af de fineste, sødeste og dejligste unge piger, jeg kender.
Jeg har meget at glædes til og over. Jeg er et heldigt menneske.
6 kommentarer
Dorte
3. juni 2016 at 15:11Hvor har du dog ret. Man kan virkelig mærke hvordan kroppen fyldes med energi i sommersolen.
Liselotte
3. juni 2016 at 15:18Det kan man bare :-)
www.skøreliv.dk
3. juni 2016 at 12:15Hvor er det dog skønt! Og sommeren er solen, der lyser helt ind i de mørkeste vintermåneder, så vi igen kan komme ud på den anden side. Mere sommer!!
Liselotte
3. juni 2016 at 12:56Masser af sommer!Vi kan slet ikke få nok :-)
Randi
3. juni 2016 at 11:54Rigtig god weekend – jeg håber, den bliver lige præcis, som du allerhelst vil ha’ den :-)
Liselotte
3. juni 2016 at 12:11Tusinde tak, Randi og i lige måde. Min er velkommen, som du nok kan fornemme :-)