Vesterhavet, Vorupør & et liv i vater

Nogen gange skal man tage sig tiden. I går gjorde vi lige nøjagtig det. Tog os tiden og besøgte Vesterhavet, Vorupør og ikke mindst en flok ferieglade kvinder, som har indlogeret sig i et skønt, rummeligt sommerhus. Egentlig lå der så rigeligt arbejde at gå i gang med, men nogen gange er det sundere at træde et skridt væk. Det gjorde vi. Heldigvis.

Når jeg siger rummeligt, så mener jeg for øvrigt ikke kun de fysiske rammer. Det er en helt særlig flok, der år efter år indlogerer sig i et sommerhus i den skønne, lille by langt ude mod vest. Det er kvinder, der alle er forskellige og hver især vælger, at det her skal være en af årets dejligste oplevelser, så det bliver det. Ikke mindst for os, som er så heldige, at vi bliver indbudt til at besøge dem. Vi glæder os hvert år.

Vorupør er et af mine favoritsteder for en ferie, der skal gøre godt på sjæl og legeme. Jeg elsker byen, dens mennesker og naturen i og omkring den. Jeg holder af den, fordi den stadig – i hvert fald i ydersæsonen – bare er en lille, undselig kystby på kanten af Nordsøen.

En lille, undselig kystby er Vorupør måske kun lidt endnu, for de små kystbyer skal overleve og det betyder, at de skal tiltrække turister. Det gøres bedst med faciliteter, turisterne efterlyser og tiltrækkes af. I Vorupør er landets første havbad f.eks. klar til de, som gerne vil bade i havet, men helst under kontrollerede forhold.

Det er en imponerende byggeri, de er næsten klar med derude.

Havbadet er anlagt, så kørestolsbrugere kan være med. Det ligger lige ved siden af molen, som for øvrigt er mere end 200 meter lang. Selvfølgelig skulle vi ned og se havbadet og så er turen ud for enden af molen naturligvis selvskreven.

På vej ud ad molen møder man endelig – for der er desværre blevet rigtig langt på grund af det nye havbad – stranden, hvor denne skønne Corgie stod klar til at lege. Den havde en fest og løb glad frem og tilbage på stranden med en pind, mens den opfordrede alle forbipasserende til at lege.

Vi fortsatte nu ud for enden af molen …

På billedet ovenfor kan du se, hvor lang molen er. Jeg står næsten for enden af den og tager et billede ind mod stranden ved Vorupør.

Vejret var så fantastisk, da vi var på besøg. Alle farver var klare. Himlen var lysende blå. Jeg nød det, for jeg trænger i den grad til sol og lys og sommeren er her i disse dage, så det var virkelig en god beslutning at rive en dag ud af kalenderen og tage til Vorupør.

Inde fra molen mødtes vi med resten af selskabet, som havde fundet læ på de bænke, der er opstillet langs de små huse ved landingspladsen. Vi hyggesnakkede lidt og så trak vi op i byen, fordi der lige var en butik, der måtte endevendes.

Inden vi forlod byen og kørte ind til sommerhuset, tog jeg lige et sidste kig …

Hjemme i sommerhuset gik vi på jagt mellem alle de sommerhuse, der er til salg i området. Bare for sjov altså. Vi spiste også skøn mad og pludselig var klokken blevet alt for mange, for der er et par timers kørsel hjem igen.

Turen hjem gik gennem landskaber så smukke, at jeg bliver helt rørstrømsk. Danmark er aldrig smukkere end lige nu.

Ved Vesløs så jeg en tipi. Gid jeg havde haft tid til at besøge dens ejer. Jeg ved, at der er hyggeligt derinde, hvor han residerer.

Vi passerede Limfjorden over Aggersundbroen. På vandet lå stadig fritidsfiskere, som havde svært ved andet end at nyde en sommeraften af de sjældne og da vi nåede ind over Sebbersund, havde vi kig ud til Nibe Bredning, hvor solen var på nippet til at gå ned. Den var rød som ild og vi snakkede alle om, at man bliver taknemmelig over, at man er til. Så enkelt er det.

Hjemme igen måtte jeg lige træde ud på terrassen og nyde haven et øjeblik. Det var sengetid, men det er ikke ofte, at der er sommervejr som lige nu, så det skulle nydes og jeg prøvede at huske at gøre netop det.

Syrenerne duftede stadig derude. Dronningebusken åbner forsigtigt for blomster nu og der går ikke mange dage, før den er ganske imponerende i al sin pragt, men i går måtte den vige pladsen for de sidste syrener og en svag fornemmelse af evigheden.

Juni, du er kommet smukt fra starthullerne.