4

Jammerbugten tur-retur

Vi sluttede arbejdsdagen af med et møde ude ved Jammerbugten. Vi ankom i god tid, så vi nåede en tur ud til kysten, hvor vi kunne beundre bugten og det dejlige vejr, vi har i dag. Solen skinnede og varmedisen bølgede hen langs kystlinjen, da vi gjorde holdt i nogle minutter.

Der dufter af sommer i dag. Skoven dufter af sommer. Havet dufter af sommer. Byen dufter af sommer.

Jammerbugten

Hjemme dufter haven også af sommer og der er så lummert, at vi begynder at ønske os regn og torden. I løbet af fem minutter er der overskyet og de første dråber falder, så jeg opgiver mit forehavende og trækker ind. Så stopper regnen. Naturligvis, fristes jeg til at sige.

Sommer

Oline og Maria har maddag. Vi sætter os stille og nyder, at vi ikke skal gøre andet end slappe af. Det er en velkommen stund.

Jeg når at vaske en maskinfuld tøj, hænge det op og smide næste vask i maskinen. Om lidt ringer pigerne til skafning. Jeg kommer i tanke om, at Kenneth og jeg ikke har spist siden i går. Det er derfor jeg er så sulten. Det bliver godt med pulled chicken, hjemmelavede og ovnbagte pommes frites og hjemmelavet coleslaw. Pigerne er dygtige :-)

Du vil sikkert også kunne lide