Min have bringer mig glæde

Min have bringer mig glæde hver eneste dag. Jeg nyder at mærke vejret. Jeg elsker foråret, hvor alting blomstrer og der hver dag er nyt at opdage. Lige nu springer syrenerne ud og Akelejerne gør det samme.

Akelejer har jeg haft på skiftende pladser i haven. Jeg har aldrig selv gjort en aktiv indsats for at flytte eller dyrke dem. De kommer, hvor de har lyst. I krydderurterne trives de og de får lov, for urterne får alligevel al den plads, de har brug for.

Oskar og jeg elsker at trække udenfor, så snart vi er hjemme. Vi åbner døren ud til terrassen og der går ikke mange minutter, før jeg er på bare tæer og på vej ud i haven.  Så trisser vi en tur og inspicerer og opdager nyt. Hver dag blomstrer nye Akelejer.

Det er altid spændende at se, hvad der blomstrer dette år. Det skifter fra år til år. Akelejerne er flittige til at krydses indbyrdes, så hvad der er det ene år, er ikke altid repræsenteret det næste, men smukke er de altid.

Jeg oplever også, at de flytter sig. Jeg har haft mange nede i bunden af haven, men de er forsvundet for måske senere at dukke op igen. Sådan har Akelejen haft sin egen cyklus i min have i de næsten 20 år, den har været min.

Jeg holder af alle Akelejer, men allermest holder jeg af de sarte. De, som er stærke i farverne, er smukke og iøjnefaldende, men mit hjerte tilhører de sarte. De som er næsten farveløse, men smukke og elegante danserinder, som vajer smukt i bedet. De skilter ikke med skønheden, men har man øje for det, er de helt vidunderlige.

Jeg glæder mig til aftenturen i haven. Måske er der nye, små undere at beundre og er det sarte, gør det ingenting.