Jeg elsker sjaler. Jeg bruger dem. De kommer ikke til at ligge på hylden i skabet, men bliver faktisk flittigt brugt. De skiftes ud med årene, men der er sjaler, som har overlevet i mange år. Jeg har f.eks. et stort færøsk, skønt og varmt sjal; Stóra Dímun. Det er vinterens yndlingssjal, for det varmer skønt og er så stort, at det kan erstatte en plaid.
Det er ikke sådan et, jeg nu har strikket …
For måneder siden så jeg på Instagram, at Ysolda Teague viste små smagsprøver på et kommende sjal. Det tiltalte mig og jeg holdt intens øje med, hvornår hun skulle udgive opskriften. Da den endelig udkom, købte jeg som en af de første opskriften. Jeg startede også på sjalet. Garnvalget var jeg ikke helt tilfreds med, så det endte med at ligge i et hjørne og samle støv. Så kom inspirationen forbi i sidste weekend i form af Ullas smukke udgave.
Willowbank er et skønt sjal, som i princippet kan strikkes til at være lige det, du har brug for. Det kan strikkes i en varm, fluffy uld, som vil gøre det groft, tykt, stort og varmt. Det kan også strikkes i en tynd, fin kvalitet og resultatet vil være et skønt, elegant og meget fint sjal. Jeg er landet midt mellem de to.
Jeg har strikket et sjal, som er sådan hverdagsagtigt. Et anvendeligt, semi-stort og faktisk utroligt smukt sjal. Her flasher jeg det med morgenhår og Kenneth som kanon-fotograf, for selvfølgelig skal det ses på – også selvom det skam er smukt liggende fladt også.
Jeg har strikket sjalet i gammelkendte kvaliteter, men Pacalinaen kom med, fordi jeg blev inspireret af Ulla, som jo var forbi i sidste weekend. Hun havde strikket den kvalitet med i sit og jeg elsker altså, at den lille følgetråd giver så intens en hør-fornemmelse. Jeg er nemlig vild med hør, men kan ikke strikke af det rent, så det er en vidunderlig løsning at bruge en følgetråd.
Fakta:
Opskrift: Willowbank af Ysolda Teague.
Garn: Sjalet er strikket i Blackhill Højlandsuld i farven Rullesten sammen med Blackhill Pacalina i farven 27.
Pind: 4
Garnforbrug: I alt 278 gram fordelt på 2 nøgler uld (2 x 100 gram) og 2 nøgler Pacalina (2 x 50 gram).
Ny teknik: Ingen.
Bemærkninger: Sjalet er blevet meget fint og jeg har lyst til endnu et, selvom de lange vrangpinde ikke var min favoritdisciplin. De var resultatet værd, synes jeg :-)
Du kan se mere her.
15 kommentarer
Susanna hvitved
4. oktober 2021 at 19:55Jeg har et spørgsmål
Jeg har kastet mig over at strikke dette smukke sjal, men kors hvor har jeg pillet op mere end 100 gange nu. Og jeg ved ikke hvad det er jeg gør forkert.
Mit sjal ( willowbank ) bliver på ingen måde så stort eller are i nærheden af det som er på billedet. Jeg taler og forstår engelsk flydende men jeg ved simpelthen ikke hvor det går helt galt.
Skal det strikke som 2 stykker der så skal syes sammen ??? Eller 3 stykker ???
Liselotte
5. oktober 2021 at 18:11Som du kan se, er det 5 år siden, jeg strikkede sjalet, men det er strikket i ét stykke :-)
AnnaMarie
30. august 2020 at 19:17Hej. Hvor finder jeg opskriften, gerne på dansk.
Liselotte
31. august 2020 at 16:18Der er link i opslaget. Om den findes på dansk, ved jeg desværre ikke.
susanne
23. november 2017 at 11:36hvodan finder jeg opskriften til mon mormor?
Pernille iuel
10. juli 2016 at 01:40Så smukt. Findes opskriften kun på engelsk? Og er det svært at strikke? Hilsen Pernille
Karin
22. maj 2016 at 21:35Sikke et smukt sjal! Jeg har to identiske ynglingssjaler. Meget enkle men med en par velplacerede rynker ved skuldrene så det ikke glider ned ad skuldrene. Gad vide om du Garnudsalg kunne lancere en opskrift på en nyfortolkning?!
Hvilken træsort er forresten jeres terrasse? Den er flot!
Laura
22. maj 2016 at 21:28Utroligt smukt. Jeg glæder mig allerede til at vælge garn og sætte igang. Skal bare lige være færdig med et babytæppe og en cardigan til den otteårige.
Pernille
22. maj 2016 at 19:30Det er smukt :)
monaknudsenmona
21. maj 2016 at 14:11Det er virkelig smukt, og med den garnsammensætning også virkelig lækkert – jeg føler mig helt inspireret
Liselotte
21. maj 2016 at 16:42Du skal da i gang, Mona :-)
Mette
21. maj 2016 at 12:29Det er helt vildt smukt. Jeg kunne rigtig godt bruge et sjal til at ligge ved sofaen. Min lille hus er frygteligt utæt og jeg har en kold vind lige i nakken når sidder her.
Liselotte
21. maj 2016 at 12:39Det er præcis følelsen af den varme, der svøber sig om nakken, der gør mig så begejstret for sjaler og dette er ikke spor vanskeligt, Mette. Jeg er sikker på, at du sagtens kan strikke et :-)
jette
21. maj 2016 at 12:08Meget smukt! Jeg kan rigtig godt li’ det mønster man får, når man strikker ret på begge sider med en glatretmaske i mellem. Jeg er også stor fan af Ysolda Teague og har strikket flere af hendes sjaler. Ishbel har jeg strikket i hele tre versioner.
Jeg har to bundter Pacalina til at ligge – de har ligget længe og ventet på bedre tider. Jeg har glemt hvilken farve det er, men jeg tror jeg må have gjort en seriøs indsats (dvs. kigget på bandarolen! :-)) for at finde ud af det, og så finde noget, som det kan gå sammen med. Jeg tænker ikke, at jeg skal strikke lige dette her, men der er jo også så mange andre smukke sjaler.
Liselotte
21. maj 2016 at 12:38Det er der i hvert fald og Pacalina er jo skøn til mange ting :-)