Svinkløv tur-retur på en onsdag

Nogen gange skal man tage sig en frihed eller to. I går tog vi til frokost på Svinkløv Badehotel. Det var ingen skidt idé.

Onsdag prøver vi at holde fri. Det lykkes sjældent, men det er ofte sådan, at vi får arbejdet på en helt anden måde og med andre ting, når vi arbejder hjemmefra, så det gør som regel ingenting, at vi ikke holder fri. Afbrækket er fint og der kan jo sagtens vaskes tøj og spises frokost udenfor, når man arbejder hjemmefra. Det i sig selv er en stor luksus.

I går tog vi os friheden at holde fri. Helt fri. Vi sov længe (jeg sov vist til ved seks-tiden) og vi drak morgenkaffen langsomt, inden vi kørte ned forbi arbejde, for lige at ordne et par småting, inden vi begav os ud på turen til vores frokostaftale. Vi skulle runde Nibe Bredning, Aggersund og Så ellers bare fortsætte retning nord, til vi ramte bestemmelsesstedet.

Vi var ventede …

Svinkløv Badehotel med udsigt til Vesterhavet var destinationen. Det er det fineste badehotel. Opført helt i træ og vedligeholdt så utrolig fint, at det er den dejligste oplevelse at komme deroppe og så ligger det jo lige der i klitterne, på kanten til havet.

Udenfor er siddepladser til kaffe- og kage-indtag eller bare til stille at sidde og nyde udsigten ud over havet og de bagvedliggende klitter. Her startede vi dagen med en kop kaffe og i Annes gode selskab. Vi følte os alle meget heldige. Tænk at kunne sidde en helt almindelig onsdag i verdens bedste selskab og bare nyde livet i omgivelser, der er betagende smukke. Man er vældig privilegeret så.

Vi skulle spise frokost sammen, så sådan blev det naturligvis. Omgivelserne er der jo absolut intet i vejen med, men det er der bestemt heller ikke med maden. Jeg fik en skøn salat.

Bagefter fik vi en guidet tur rundt på hotellet. Sikke en stemning …

Vi nød, at vejret i den grad var med os. Vi spiste frokosten indenfor, men ellers var vi ude at nyde vejret og naturen. En tur til stranden og Vesterhavet blev det også til.

Selvfølgelig sluttede vi dagen af med en kande te og den berømte valnødde-lagkage. Den er slet ikke dårlig …

Sidst på eftermiddagen sagde vi farvel til Anne og satte os ind i min yndling; Alphalfa. Jeg var nemlig chauffør og jeg elskede det, for jeg savner ind imellem de lange køreture og ikke mindst dem, der ligger netop på denne årstid, hvor alt er sprødt, grønt og nyt.

Da vi kørte hjem, snakkede vi om, at vi er utroligt heldige, at vi har Anne og hendes skønne døtre i vores liv. De er som familie. De er en bonus og en gave og tillige med et skønt tillæg til den familie, vi er født ind i og det er vældig heldig at være, når man lander så fine mennesker i sit skød. Vi nyder altid timerne sammen med Anne. Vi savner hende, når vi alle har travlt, men sådan er det vist at være både os og Anne. Vi står midt i vores livs eventyr og det er sjovt og spændende, så vi sætter ekstra stor pris på de små åndehuller, vi ind imellem finder hinanden i. I går var et af dem og sikke et.

Tak, siger jeg bare ♥