Så er vi i gang igen. En enkelt fridag blev det til og den blev stor-nydt. Jeg strikkede og lyttede til en god historie hele dagen. Jeg var indadvendt, stille og vegeterede bare i eget selskab, for det er mit behov, når jeg har været udadvendt i nogle dage. Så bliver jeg stille.
Kenneth kender mig, så han kiggede ind imellem ud på Feddet, hvor jeg sad og strikkede. Sikrede sig, at jeg havde, hvad jeg kunne have brug for og gik så stille igen. Han forlangte ingenting af mig og ventede bare på, at jeg var klar til at træde ind i fællesskabet igen. Det elsker jeg ham også for.
Sidst på dagen kom Oline hjem. Der var meget at fortælle, så snakken gik snart og det var dejligt at have overskuddet til at dele og lytte. Det havde dagens inaktivitet sørget for.
Jeg har øvet mig i mange år på at blive god til disciplinen at lytte til mig. Jeg bliver dygtigere og dygtigere og det er vel i grunden også på tide, men der har været perioder i mit liv, hvor jeg ikke har kunnet tillade mig den luksus, det egentlig slet ikke er. Der var ikke plads til det. Der var brug for mig. Længere var den ikke.
I dag ved jeg, at jeg trives bedst med muligheden for at trække mig. Være stille. Lukke alt ude og bare være i mit eget selskab.
Når jeg ser tilbage på mit liv, kan jeg se, at jeg har haft små, selvskabte heller. I mit voksenliv f.eks. i form af ansvaret for vasketøjet, drivhuset, køkkenhaven og min bil. Når jeg var beskæftiget med de ting, var jeg oftest alene og kunne være stille i mit eget kedelige selskab. Efter nogle timer var jeg ladet op og igen klar til at være sammen med alle de mennesker, jeg elsker at være sammen med. Jeg er nemlig meget selskabeligt anlagt. Jeg elsker at være sammen med mennesker. Mine batterier løber bare flade.
Mon ikke vi er mange, som egentlig har det sådan? Jeg tror det.
14 kommentarer
Madam Sand
18. maj 2016 at 21:48Jeg tror, vi er mange, der af og til har brug for heller. Kunne sagtens være, at det er derfor, jeg er glad for havearbejde – det kan jeg som regel have for mig selv ;.)
Men vi er gode til t være stille sammen, når vi har brug for det. Ingen af os synes, at munden behøver at køre i ën uendelighed :-))))
Det er dejligt at have sådan et ægteskab.
Sidsel
18. maj 2016 at 16:10Jeg har det præcist også sådan. Elsker at have børn og liv omkring mig. Elsker mine få veninder og deres selskab. Men at være alene, er nogen gange det bedste. Så går tingene i mit tempo, min mad eller bare ingenting og strik og bog. Desværre har jeg en krævende mand!
ellen
17. maj 2016 at 22:44Lige præsis derfor at jeg altid slår græsplænen… Altså kun en gang om ugen ;-) man kan simpelthen ikke kontaktes imens …
Lene
17. maj 2016 at 18:58Så rammende beskrevet Liselotte. Og først da jeg læser dine ord, går det op for mig, at det er jo en væsentlig årsag til, at jeg elsker at køre bil alene. Jeg er jo som dig meget udadvendt og snakkende, men også vi må have små oaser. Dejligt at du fik sådan en dag ude på feddet, god aften til jer.
Schjødt
17. maj 2016 at 17:38Jeg er ekstrem ekstrovert på mit arbejde, og når jeg så kommer hjem, er jeg lige omvendt, så har jeg brug for tid og rum, men det har taget mig mange år at komme dertil, at det er ok, at jeg ikke er den store selskabsløve i hver weekend.
Catarina
17. maj 2016 at 16:33Jeg har det præcis som du, jeg har også brug for bare at være alene indimellem og som Kenneth, så kender Søren mig også og ved at det er nødvendigt for at jeg kan eksistere “normalt” igen :-D
Jeg havde også sådan som barn og teenager – jeg kunne bruge en helt dag af weekenden, oppe på mit værelse og kun lige komme ned ved måltiderne.
Grete Salvesen
17. maj 2016 at 15:38Å så godt det var å lese dette
Signe
17. maj 2016 at 15:15Helt enig i, vi er mange, der har det sådan. Ligesom jeg kan lade op af at være sammen med (de for mig rigtige) mennesker, så har jeg også brug for at lade op alene. Elsker dage med min familie og vores ferier sammen, glæder mig altid, til vi er samlede, men elsker simpelthen også halve eller hele dage ‘i fred’, hvor jeg gør, hvad jeg har lyst til. Ender som regel i et sofahjørne eller på en biltur ud i det blå :)
Pia
17. maj 2016 at 13:49Jeg ELSKER min familie – men jeg ELSKER også at være alene. Kan ind imellem mærke, at det er for længe siden sidst – og så er jeg nødt til at melde mig ud lidt. Det er fantastisk – men også tiltrængt. Jeg bliver helt klart et bedre menneske af det – og meget bedre for min familie.
Laila Hedam Hansen
17. maj 2016 at 10:38Det er skønt, at kunne være i selvskab med sig selv :-) Jeg kører sommetider en laaaang tur, bare for at være mig :)
Inger Laursen
17. maj 2016 at 10:37Selvfølgelig er det derfor, jeg elsker at fordybe mig i dine skriblerier Jeg kan jo genkende mig selv i meget af det, du skriver Og rigtig meget i dagens tekst ♥️ Håber, du har fundet dig selv efter strabadserne.
Randi
17. maj 2016 at 10:26Det kan jeg i hvert fald nikke genkendende til.
Letten
17. maj 2016 at 10:22Har det fuldstændig på samme måde.
Pernille
17. maj 2016 at 10:19Jeg tror vi er mange. Jeg har i hvert fald lige sådan :)
Og med et sted som feddet at lade op alene, kan jeg godt misunde dig lidt.