Broderi er ikke kun for gamle damer, men også noget, jeg holder meget af at sidde med. Jeg strikker oftest, fordi det kan kombineres med andet. Jeg kan f.eks. sagtens se tv eller en god film, mens jeg strikker. Det kan jeg ikke på samme måde, når jeg broderer, men jeg holder af det. Det har jeg altid gjort.
Jeg har frihåndsbroderet store og små motiver på tøj eller møbler. Jeg har broderet utallige maskesting, når jeg fyldte trøjer med store klaser af smukke og klassiske roser og jeg har broderet alverdens grafiske mønstre med små, sirlige korssting. Det er ren meditation.
Vi har taget en lille, ny bog hjem i Garnudsalg. Korssting – broderi med geometriske mønstre er en skøn, lille bog med masser af inspiration og det tog mig ikke mange øjeblikke at få klargjort små dunter garn, så jeg kunne komme i gang. Nu broderer jeg på livet løs, når jeg har et øjeblik, der er foreneligt med det. Det er frygteligt hyggeligt og bogen er en skøn kilde til idéer.
Det er ikke meget tid, der har været de sidste dage. Vi gør klar til Åbent Hus. Vi slår dørene op i morgen klokken 10 og lukker dem først søndag klokken 16 igen. Ind imellem er der indlagt pauser til at spise og sove i, men det er vist også det. Jeg ved, at vi er trætte, når vi lukker og slukker om aftenen, så broderiet får vist en pause denne pinse. Det går an. Der kommer jo masser af dage efterfølgende, hvor der er både tid og øjne til mere broderi.
Jeg glæder mig til begge dele :-)
7 kommentarer
diana rose
16. maj 2016 at 11:28Åh, jeg får helt lyst igen – nok 40 åe siden sidste broderier, men er inspireret af småtingene her, og ved, jeg kan endnu. Har også lyst til at svinge hæklenålen igen, men skal vidst have et lynkursus, før en bedstemorfirkant sidder lige i skabet. Som barn og ung hæklede jeg meget – kasketter osv, men nu er det mest de farveglade, faster textiler, der bliver til “vidundere”,
God 2. pinsedag fra Diana
Tina - omme i London
14. maj 2016 at 00:53Jeg har arvet nogle helt og aldeles fantastiske broderiboeger fra min soede soester, som var helt og aldeles fantastisk til at brodere – hun ville elske kombinationen af grafik og broderi!
Liselotte
16. maj 2016 at 09:20Det ville hun. Den er også farverig og jeg ved, at den ville være faldet i god jord lige i det skød :-)
Anne Holtegård
12. maj 2016 at 20:22Den bog har jeg.. men har aldrig tænkt på at brodere med mit strikkegarn… Jeg skal vist ind på lageret!!!
Bogen er så inspirerende… til både broderi, strik, patchwork…. Jeg er vild med det grafiske udtryk i mønstrene.
Liselotte
16. maj 2016 at 09:19Ja, det er en meget inspirerende bog og jeg er vældig glad for at brodere ind imellem, så den er faldet på et tørt sted :-)
sol
12. maj 2016 at 17:07Ah…det lyder som en bog jeg skal have fat i. Hvilket garn bruger du til broderi?
Liselotte
16. maj 2016 at 09:18Jeg broderer med Blackhill Højlandsuld :-)