2

Sikke da en forårsdag

Sikke da en forårsdag vi har haft i dag. Den første for mit vedkommende. De få andre, vi er blevet begunstiget med i år, har jeg tilbragt indenfor, indtil det var for sent for alvor at nyde dem, men ikke denne. Den er nydt.

Først en tur i haven. Oskar og jeg var ude for at inspicere syrenen og der er et stykke vej endnu, kan vi godt afsløre, men bøgen er sprunget nederst i haven, ligesom kastanjen folder løv ud med en hast, der næsten kan ses med det blotte øje. Plænen var pludselig blevet lang og trængte til en klipning, men den slags er der råd for …

Sikke da en forårsdag

Kenneth ville sørge for, at vi fik trimmet plænen, så mens han gik i gang med det, spændte jeg hestene foran Raketten og drog ud i verden. Der er nemlig kommet en ny, stor genbrugs-butik i City Syd.

Blå Kors Genbrug

Det er en kæmpestor bygning, der er omdannet til genbrug og jeg var virkelig spændt på at komme indenfor, men sikke en skuffelse. Kæmpestore lokaler med så få møbler, at de råber til hinanden. Meget begrænset udvalg, når vi snakker porcelæn og brugskunst og i det hele taget en mørk og trist forretning, så det bliver vist aldrig en yndling af min.

Onsdagshimmel

Jeg forlod genbrugsen og kørte i stedet til Svenstrup, for at fouragere i den, der ligger derude. Uden held. Der kom ingen spændende eller sjove ting med hjem i dag. To urtepotteskjulere og et enkelt glas blev det til. Ingen blev rige på mig i dag.

På vej hjem kørte jeg indenom Garnudsalg. Vi hjalp hinanden med at gøre klar til fredag, så vi alle kunne dobbelt-nyde i morgen, fordi vi ved, at vi ikke skal møde tidligt ind fredag for at nå at støvsuge, rydde op o.s.v.

Så var det havetid.

Plæneklip

Kenneth fik startet maskineriet og det er altid spændende, om det lykkes efter en lang vinter. Der er noget særligt over en plæne, der bliver klippet og bagefter er det bare så fint.

Plæneklip

Vi forstyrrede vist en brumbasse, men efter at have sundet sig på fliserne, fløj den sin vej.

Haveliv

Haveliv

Haveliv

Og så endte alt lykkeligt

Det pyntede. Det gør det altid. Det lover godt for det, der kommer. Skønne, lune dage og sol. Masser af sol. Tak.

Øko Bøffer

Vi sluttede havedagen med øko-bøffer på grillen og grove fritter i ovnen. Det var ikke ringe. Slet ikke ringe.

I morgen er der atter en dag. Sikke heldige vi er :-)

Du vil sikkert også kunne lide