Surdejen står sin prøve i dag

Surdejen står for alvor sin prøve i dag. Jeg har rørt en dej udelukkende med surdej som hævemiddel. De første gange med surdejen, har jeg brugt en smule konventionel gær. Bare en lille ært. Nu droppede jeg det, for det hjælper ikke at drømme, hvis man ikke også tør teste, om vingerne bærer.

Jeg er så spændt. Dejen har jeg behandlet, som jeg plejer at behandle den. Lang tids æltning. Jeg bruger cirka et kvarter på maskinen og i rimelig højt tempo, inden jeg ser glutentrådene begynde at optræde og dejen bliver glat og elastisk. Så stopper jeg og lader den hvile. I dag med bævende hjerte.

Jeg lettede på låget for et øjeblik siden og efter halvanden times hævning, er der nu begyndt at komme bobler i overfladen af dejen. Det plejer at være den gode begyndelse, så jeg håber, at det også er sådan i dag.

Mens jeg venter, vasker jeg tøj. Det er oplagt at hænge det udenfor, hvor solen skinner og det kun lufter mildt og venligt. Jeg strikker lidt. Jeg drikker kaffe og nyder, at Oline kigger ind. Det er flere dage siden, jeg sidst så hende. Hun har fået roomie og løber i det hele taget mere ude end hjemme.

Midt i det hele ender jeg i skabet med alle vores madvarer. Mit lille spisekammer. Mit forråd. Det bugner af rester fra jul og påske. Så tager fanden ved mig. Jeg rører en chokoladekage. Jeg klipper marshmallows og hakker pekannødder. Jeg finder chokoladerester og hakker dem også. Pludselig dufter huset helt igennem vidunderligt. Om et øjeblik vil det vise sig, om jeg har været heldig …