Improviseret småt på en solskinsrig lørdag er vist hvad, det kan blive til. Jeg vågnede alt for tidligt og kunne ikke sove, så i stedet stod jeg op, satte mig i stuen og monterede en lille cardigan, jeg strikkede i sofaen i går aftes, da vi endelig var landet herhjemme. Sammen med de små berber-bukser er den en del af en gave til en lille pige, der lige er kommet til verden.
Trøjen mangler stadig en vask, men den får måske følgeskab af mere, inden weekenden er omme, så jeg venter lige med vasken af den og så tror jeg for øvrigt, at den skal følges op af en opskrift, for det er bare en klassiker med sådan en lille, anvendelig cardigan strikket på et øjeblik. Jeg eksperimenterede lige med lidt struktur-strik, men jeg vendte tilbage til glatstrikningen, da jeg startede på nummer to for en times tid siden.
Turen ud i verden endte i det rene ingenting, men den kan da nås endnu, hvis behovet bliver tilstrækkeligt påtrængende, hvilket jeg ikke tror, at det gør. Kenneth er syg. Oline og jeg skranter. Jeg er egentlig mest stemt for sofa og en stor kop skoldhed te. Det kan klares på et øjeblik, så mon ikke jeg skulle komme i gang, for inden jeg får set mig om, forlanger kroppen sikkert også en lur til gengæld for den tidlige morgen.
Der er nok at bestille på en herlig lørdag i april ;-)
8 kommentarer
Katrine Andersen
22. april 2016 at 18:16Hej Liselotte
Elsker de ting du laver – følger der en opskrift på de fine bukser også
God weekend
Sidsel
10. april 2016 at 13:46Så fin!
Eva
10. april 2016 at 07:21Sætningen “må følges op af en opskrift” lyder helt rigtig. Hvor er det fint.
Liselotte
10. april 2016 at 09:58Jeg prøver lige at finde tid og overskud til et grundmønster på den lille cardigan, for det mangler jeg så ofte selv :-)
Randi
9. april 2016 at 17:38Sødt babytøj – den gave må bestemt blive godt modtaget.
Liselotte
10. april 2016 at 09:43Det håber jeg :-)
Annie Hartvig
9. april 2016 at 16:26Rigtig god bedring til jer alle
Her er det også sofa weekend
Liselotte
10. april 2016 at 09:40Vi siger tak. Jeg går fri lige nu, men Kenneth er hårdt ramt, den stakkel :-)