Det er måske lidt tidligt at længes efter Dordogne, men efter en påskeferieafslutningsopvågning med brask og bram, længes jeg forsigtigt efter sommerferien.
Det gør jeg, fordi jeg ved, at jeg kommer til at sidde og glo ud i luften. Jeg skal lave ingenting. Det trænger jeg akut til, så derfor længslen efter en tid, der ligger nogle måneder forude.
Inden jeg når til sommerferien, er der mange skønne dage i vente. Solen skinner lige nu og den minder mig om, at jeg har verdens dejligste have og en terrasse, der er på størrelse med et pænt stort parcelhus og ikke mindst Feddet med hængekøje og mange timers udeliv, som jeg elsker.
I en stor spånkurv står en skøn samling Dahlia. De venter på, at vejret bliver til, at de kan plantes. Frost er udelukket, så jeg finder tålmodigheden frem.
Jeg har ingen stauder i haven mere. Jeg har ingen blomsterbede. Jeg har enkelte træer og buske, som kortvarigt blomstrer, men ikke noget, som står hele sommeren. Det kommer disse heller ikke til, men jeg elsker dem og når de først er her, har jeg blomster til langt ind i sensommeren og efteråret.
Jo, der er nok, jeg kan glæde mig til. Også efter en brat påskeferieafslutningsopvågning og i morgen er jeg igen landet i hverdagen, men du ved sikkert, hvordan jeg har det :-)
7 kommentarer
Catarina
1. april 2016 at 22:08Det bliver snart tid til at lægge de knolde i havde og jeg venter bare på at få spaden frem og dito med knoldene som strå i kælderen :-D
Dorte
29. marts 2016 at 21:52Vi har brugt lidt af påsken på at planlægge ferie, som starter i det nordlige Spanien og afsluttes i Dordogne. Jeg har ikke tidligere været i Dordogne, men du har faktisk med dine beretninger om området været med til at plante interessen herfor. Så tak for inspiration. Vi glæder os til at opleve, smage og sanse. KH Dorte
Liselotte
30. marts 2016 at 10:17Spændende med en ferie, hvor I flytter jer. Dem har vi også haft nogle stykker af og jeg elsker dem. De skal være lange, for at min sjæl kan følge med, men de er gode. I år ved jeg, at jeg trænger til sådan en ferie, hvor der sker stort set ingenting og jeg glor ud i luften ;-) Jeg håber, at I får en god oplevelse i Dordogne. Der er så utrolig meget at opleve – også med mindre børn :-)
Randi
29. marts 2016 at 18:29Der er vist noget med, at det eneste, man skal tage på forskud, er glæderne – så det er vist helt i orden at strække forventningens glæde så langt, man overhovedet kan :-)
Liselotte
30. marts 2016 at 10:14Jeg vil også mene, at det kan perfektioneres gennem daglige øvelser, så jeg er i gang, Randi ;-)
Irene
29. marts 2016 at 17:40Næ næ du. Tak fordi DU gør det sjovt at læse med ☺
Liselotte
30. marts 2016 at 09:00;-)