I aften skal vi have strikkecafé. Jeg glæder mig. Jeg hygger mig altid og i aften skal jeg være i selskab med en masse skønne kvinder. En af dem er mor. Hun kommer på trods af operation i morgen, for hvorfor dog ikke nyde det, når man får chancen? Hun kommer og strikker sammen med os andre. Det glæder jeg mig til.
Jeg strikker fortsat på barnevognstæppet. Det bliver sikkert også projektet i aften, for det kræver ikke meget koncentration. Jeg snakker alt for meget til ikke at lave fejl, når der skal tælles en smule. Det skal der ikke her.
Jeg er meget tilfreds med farverne foreløbig. Det bliver akkurat, som jeg havde håbet.
Om lidt er der strikkecafé her i Garnudsalg. Jeg er næsten klar :-)
4 kommentarer
Ann Tarja Karlsson
15. marts 2016 at 21:49Hej Liselotte,
Fint tæppe – smukke farver!
Blev lidt nysgerrig på de pinde du strikker med…?
Var forresten i Jeres fine butik for første gang for en måneds tid siden – positiv oplevelse – søde damer der ekspederede! Jeg kommer igen!
Mvh Ann
Liselotte
16. marts 2016 at 10:16Jeg går ud fra, at når du skriver nysgerrig, så mener du, at du gerne vil vide, hvad det er for pinde? Det er Signature Knitting Needles (købt i Tyskland), som jeg har lidt af. Jeg er glad for dem til nogle ting :-)
Catarina
15. marts 2016 at 18:26Rigtig god fornøjelse til dig og alle som deltager. :-) Det tæpper her helt fantastisk o ser utroligt let og luftigt ud. Et rigtigt Baby-Rolls-Lufttæppe.
Liselotte
16. marts 2016 at 10:13Jeg synes, at det tegner godt :-)