Haveliv er også at glæde sig til tusinde ting. Haveliv er udeliv og jeg kan lide det. Jeg elsker, når de forsigtige tegn på forår viser sig og jeg mærker forventningens glæde, for er der en tid, jeg elsker, er det tiden, hvor livet leves ude på terrassen og i haven. Når aftenerne tilbringes enten med rumpen i vejret i et bed eller siddende på terrassen eller inde på Feddet med alle døre slået op. Når udsigten er en lun have, hvor fuglene synger og en glad hund, der render haven tynd.
I går nåede jeg hjem, så jeg nåede en tur ud i en have, der så absolut lovede forår. Sneen kan komme endnu, men i går var der uomtvisteligt forår. Luften var lun og mild og solen skinnede. Jeg var nødt til at skulle ud og kigge til foråret. Oskar var med.
Nede i skovbunden blomstrer vintergækker i massevis. De kommer og går. Måske vi selv får flyttet en del af dem, når vi ind imellem graver og vender jord, men de arter sig lidt forskelligt for hvert år.
I år er der mange omkring vores gamle skur, hvor vi opbevarer alle haveredskaber og andet, som er uundværligt i den del af haven, men vi overvejer om ikke skuret var bedre anvendt, hvis vi igen fik lidt høns, der kunne bo i det.
Det hele ser lidt trist ud, men jeg kan sagtens huske, hvor dejligt det er allerede om en måneds tid, så jeg glæder mig. Jeg glæder mig til aftener omkring bålet, vi ind imellem tænder. Jeg glæder mig til en terrasse, som skal bugne med blomster. Jeg glæder mig til krydderurterne igen liver op efter en lang vinter. Jeg glæder mig til at sidde på kanten af terrassen og strikke med tæerne begravet i græstæppet nedenfor, mens jeg drikker kaffe eller et glas af den gode vin, som hører sommeren til.
Jeg synes faktisk, at jeg har meget at glæde mig til.
14 kommentarer
conny
16. marts 2016 at 15:18Som altid skønt at læse dine ord. Jeg glæder mig også over at se de dejlige billeder fra din have. Og selvom jeg ikke – som i overhovedet ikke – er til at nusse om haven, så synes jeg, at også billeder af den nøgne have har noget særligt over sig.
Liselotte
17. marts 2016 at 09:33Jeg elsker at fin-pudse i haven. Jeg gider ikke de der store, tunge ting, men heldigvis er Kenneth så klar ;-)
Eva
16. marts 2016 at 05:09Og igen kan man nyde jeres fine blå farve på huset. Det ser så godt ud.
Ja, der er meget at glæde sig til.
Liselotte
16. marts 2016 at 08:27Det er der og vi glæder os :-)
Catarina
15. marts 2016 at 12:21Jeg glædes også over at det ser ud til at foråret er på vej og endu mere glæder jeg mig til at det snart er tid til at leve livet udenfor og i bare tær. :)
Liselotte
15. marts 2016 at 12:26Det bliver bare så skønt, Catarina. Vi elsker at være derude, os to :-)
Charlotte
15. marts 2016 at 12:17For filen da også – jeg må have haft uro i strikhuen;-)
Skøøøøønt sted I har.
Charlotte
Liselotte
15. marts 2016 at 12:25Ja, det er sørme et skønt sted :-)
Randi
15. marts 2016 at 12:14Ja, man mærker rigtig forventningens glæde nu, hvor forårssolen begynder at titte frem.
Liselotte
15. marts 2016 at 12:23Det er bare SÅ dejligt, Randi og alt bliver på mange måder meget lettere :-)
FRØKEN LARSEN I/S
15. marts 2016 at 12:00Jeg frydes over at læse om din forventningsglæde, det er guld …
Det hanker lidt op i mig på en tung dag. Det er trist at gå foråret i møde uden nogen at glædes med og der er så meget, der bliver ‘første gang’. Vinter med sne, julehygge, fødselsdage og nu det spirende forår.
Du giver mig mod på det, tak Liselotte.
Kh. Lene.
Liselotte
15. marts 2016 at 12:15Ja, det er svært at miste og vænne sig til livet uden. Det er godt, at vi nu går den lyse tid i møde, Lene :-)
Charlotte
15. marts 2016 at 11:28Hej Liselotte – skøn blog. Som relativ ny læser spørger jeg dig – hvor er Feddet?
Burde måske vide det?
Hilsen Charlotte
Liselotte
15. marts 2016 at 12:11Det forstår jeg sagtens, at du ikke kan vide, Charlotte, men jeg linker faktisk til det :-)