Barnevognstæppet er pausestrik i dag

Barnevognstæppet er pausestrik i dag. Arbejdsdagen er godt i gang. Ind imellem, når jeg sidder og venter på teknikken, strikker jeg. Det endte med perlestrik til det lille barnevognstæppe. Farverne bestemmes i takt med, at arbejdet skrider frem. Jeg ser, hvordan helheden ser ud og vælger herefter den næste farve, som skal med i tæppet. Snart skal der være blåt og lyserødt, kan jeg fornemme, men først den svagt grønne i en bred stribe.

Jeg elsker perlestrik. Det er altid smukt. Det er også varieret, så det går an at strikke et helt tæppe med det og så er det samtidig roligt nok til at kunne bære de mange farveskift.

Jeg elsker restestrik, for der er noget meget tilfredsstillende ved at finde alle resterne frem og forvandle dem til noget, som i realiteten kan holde i mange år ind i fremtiden. Jeg husker stadig de kludetæpper, som farmor havde hæklet og strikket og som fulgte os gennem hele barndommen og langt ind i voksenlivet. Da farmor døde og farfar skulle i mindre lejlighed, tømte han og far lejligheden og jeg tænker, at de ikke har kunnet se værdien i tæpperne, for de blev kasseret.

Det bliver dette vel også en skønne dag, men først skal det have plads i Mormor-Kassen™, hvor det kan ligge og vente på, at det bliver min tur til at få børnebørn. Jeg håber, at det sker engang. Man kan jo aldrig være sikker, men jeg tillader mig alligevel at håbe og så strikke lidt til den lille skattekiste, jeg kalder MormorKassen™.

MormorKassen™ var et begreb, Anne og jeg skabte på en fælles ferie for nogle år siden. Vi elsker begge at strikke småt og vi havde alle pigerne med på ferie, så vi slog fire fluer med ét smæk og spurgte dem alle hver især, hvad de gerne ville finde i MormorKassen™, når de skulle være mor. De valgte hver især en model og så gik vi i gang fra en ende af og fik med tiden fyldt hver vores kasser med strik. Vi har begge siden fortsat det gode arbejde, så det bliver ikke vores børnebørn, der kommer til at mangle hjemmestrik :-)