Barnevognstæppe på vej efter en tornado…

Barnevognstæppe på vej efter en tornado af en oprydning, for jeg har brugt lidt af søndagen til at rydde op. Det er jo sådan en ting, jeg aldrig bliver færdig med. Nogensinde!

Jeg var i garn-bunkerne. Jeg gennemgik alle kuldsejlede projekter, som jeg har lovet mig selv at gøre jævnligt. Intet skal sande til, men kasseres og garnet genbruges til andre og sjovere projekter. Lige nu er det meste igen samlet i min store, rummelige kurv og der er leget med farver.

Jeg finder garn frem til endnu et barnevognstæppe. Jeg nyder at hækle eller strikke dem. Det er altid en fornøjelse at have gang i et af dem og de bliver modtaget med stor glæde, hvor de finder vej hen og så er der jo noget ved at lave dem. Denne gang bliver det striberne, der skal gang i. Jeg elsker striber. Jeg kan slet ikke få nok af dem.

Jeg tænker, at det skal strikkes i dobbelt garn. Perlestrik. Smukt og enkelt. Eller hækles. Lange, sirlige rækker af stangmasker eller mit nye yndlingsmønster, som jeg ikke aner om har et navn. Jeg fandt selv på det en dag, hvor jeg skulle bruge en tæt struktur til karklude. Den ville være fin i et tæppe også.

Jeg skal stadig stege karbonader lidt senere, men tiden er jo lang og jeg kan vist sagtens nå en time eller to i sofaen, mens jeg passer vaskemaskinen på distancen. Den har verdens mest irriterende alarm, hvis man har brug for sådan en til huske på, at maskinen skal tømmes. Jeg har brug for det, for jeg har det med at hygge mig alt for godt i den sofa.

Jeg tror, at en kande te og en ostemad kan gøre hele den gode forskel, så måske jeg bare lige skulle finde kommenosten frem. Den gør søndag særlig.