27

Kenneth er glad for sin grønne Garntuktuk

Garntuktuk

Vi har haft så meget sjov i dag. Kenneth nyeste indkøb, en grøn GarnTukTuk, ankom tidligt i morges med fragtmand. Faktisk var fragtmanden kørt hjem til Tjørnevang og holdt udenfor, klar til at læsse de sidste nyanskaffelser af inden klokken for alvor ringede morgen, men så skal jeg da lige love for, at vi blev vågne.

Kenneth fik ham dirigeret ned til Garnudsalg, hvor tingene blev sat af. Blandt dem var så denne grønne, sjove og ikke mindst temmelig underholdende knallert, som allerede er døbt Garntuktuk’en. Den står lige foran indgangen til Garnudsalg og den vækker opsigt, skal jeg love for. Jeg sidder indenfor på kontoret og ind imellem kan jeg høre, at der er nogen, som lige skal afprøve hornene på den. Jo, der er skam flere. Et af dem lyder som et udrykningskøretøj og da Kenneth tidligere tog en tur henover pladsen med udslået hår og hornet i bund, grinede jeg, så jeg næsten fik ondt i kinderne. Han er så sjov :-)

Han hentede for øvrigt også frokost på den. Han kørte en halv kilometers penge op ad Indkildevej belæsset med garn på bagsmækken og entrerede Meny’s drive-in-bager, hvor han bestilte frokosten i form af sandwich og salater, som blev placeret bagpå laddet, inden han tog turen ned ad bakken til Garnudsalg igen. Vi lod som om, vi ikke kendte ham.

Weekenden venter lige om hjørnet. Jeg er sikker på, at den er velkommen alle steder, men her ender den med at være tiltrængt, fordi vi ikke orker mere af Kenneth, der lige er nødt til at tage en tur til på det grønne lyn, den tosse ;-)

Du vil sikkert også kunne lide