Karklude – jeg strikker dem i genbrugs-bomuld. Jeg havde ellers svoret, at jeg ikke ville strikke karklude, men så var det alligevel, at jeg kom i tanke om, at det der med plastik og vores miljø og hvis jeg ikke i det små passer på kloden, så …
Jeg er på ingen måde fanatiker. Jeg er heller ikke aktivist eller afklaret med alting omkring miljø og økologi og global opvarmning og fisk der dør i verdenshavene og atomkraftværker, der lækker og …
Det er jeg ikke, fordi jeg ganske enkelt ikke kan rumme det. Det bliver for meget for et system, som i alt for lang tid har levet i alarmberedskab og derved har erhvervet nogle permanente skader, som gør, at lidt ofte og nemt bliver for meget. Jeg er nødt til at sortere. Sådan er det bare og egentlig tror jeg, at det, at verden er blevet mindre og vi alle får informationer hele tiden om dette eller hint, stresser mere end vi er klar til at se i øjnene, for det er en mulighed at vide alt, før det næsten sker og man går ikke baglæns, men altid forlæns.
Det skal nu ikke afholde mig fra at vælge til og fra. Jeg gør det i stilhed, for jeg vil hverken dømme eller dømmes. Derfor er der her på bloggen heller ikke de store kontroversielle meninger om dette eller hint. De findes, men jeg holder dem privat og derfor er det her absolut heller ikke et forsøg på at præke, men blot at dele et fornuftigt tidsfordriv med dig. Jeg strikker nemlig karklude.
Jeg strikker og hækler kludene i vores genbrugs-bomuld og det giver på én eller anden måde meget mening for mig. Gamle jeans er gen-forarbejdet og endt som den lækreste bomuld med nogle enormt smukke, dæmpede farver, som bare lige er mig.
Jeg strikker på pind 4 med dobbelt garn og jeg hækler med en 4 mm hæklenål med dobbelt garn. De bliver så fine. De er genbrug til genbrug og kan næsten ikke slides op.
Kludene måler uvaskede mellem 25-29 cm og vejer cirka 75 gram i den hæklede model og 65 gram i den strikkede. De kryber ca. 5% ved vask og holder i mange år og bliver kun bedre og bedre for hver vask. Jeg ender vel med at lave nogle flere, fornemmer jeg. Man har et standpunkt, til man tager et nyt :-)
21 kommentarer
stine
3. april 2017 at 11:52Kære Liselotte,
Sikke fine karklude du har! Er du sød at oplyse hvilke farver du har benyttet…kan se de er alle 3 forskellige?
pernille
8. marts 2016 at 12:42og en fin værtindegave :-)
Liselotte
8. marts 2016 at 11:30Jeg strikker på livet løs og både her og der :-)
Bodil
8. marts 2016 at 09:47De er fine. Har lige købt noget af jeres genbrugsbomuld og er i gang – dog med enkelt garn på pind 3.
Lene, Aalborg
8. marts 2016 at 08:51Jeg har også planer om at gå i gang med at strikke klude – dejligt let sommerarbejde. Og god ide at bruge recycle-bomulden fra Garnudsalg – jeg savner dog lidt større farveudvalg – er det på vej, Liselotte ??
Catarina
8. marts 2016 at 06:36Smuler stort, fir efter jeg så jeres opslag på Facebook, kastede jeg mig over mine bimuldsrester og satte igang med min første karklud. Den er nu ved at være ved vejs ende og jeg er sukker på, at der kommer en ny på pindene. Et dejligt lille let stykke strik :-D Tak fir inspirationen :-)
Wong Wai
8. marts 2016 at 04:50Wong Wai:
Jeg er så gammel, at mine/vores karklude/vaskeklude ER HJEMMESTRIKKET godt nok af svigermor – og de er tyndslidte- men…. De har/er gode .
Se, “det var FØR” man begyndte på al det hersen’s nymoderne “globale”………
Nok om det;
“For et eller 2. Sted : – DK- KAN IKKE alene REDDE HELE VERDEN – selv om vi gerne ville , VEL
God dag til dig og dine
Fie Vesterled
7. marts 2016 at 22:47Men er det ikke noget med at bomuld faktisk heller ikke er super miljøvenligt??
Marianne Luna Røndal
15. marts 2016 at 15:35Hvis det er genbrugs-bomuld som her, eller GOTS-certificeret (økologisk fra plante til farvning) så er det ikke helt tosset. :) Og det holder længe. Husk på, at oeko-tex kun handler om farvningen; med oeko-tex-mærket bomuld er selve produktionen af bomulden ikke økologisk. :)
Madam Sand
7. marts 2016 at 22:14Jeg er også hoppet på karkludevognen. Så kan man da gøre et lille hverdagsnap imod forureningen. Uden alt for store armbevægelser.
Gitte
7. marts 2016 at 19:56Jeg er lidt nysgerrig, om de ret tykke karklude ikke begynder at lugte før de tørrer? Jeg går selvfølgelig ud fra, man skifter til ren klud dagligt.
Hej fra Gitte
Kay
7. marts 2016 at 19:07Jeg har selv strikket mine karklude i bomuld, bambusgarn og lignende i flere år. Jeg strikker dem ofte i uelastisk ribstrik (1 p. ret og 1. 1r, 1 vr). De bliver så fine, og jeg bliver så glad af alle de farver, som de er strikket i.
mormormedstiletter.dk
7. marts 2016 at 16:53De er lækre! Har godt set andre steder at hjemmestrikkede karklude er et hit og overvejer da også at producere nogle, om ikke andet, så af de samme grunde som dig.:-) – og jeg orker altså heller ikke at tage involvere mig i den globale opvarmning osv. længere og især ikke efter min tid i Afrika, hvor jeg nok fik et lidt andet syn på tingene end jeg havde inden jeg tog afsted;-)
Conny
7. marts 2016 at 16:39Strikker også karklude, godt for miljøet, nemt taskestrik – mine er af vellagrede bomuldsrester :)
Eva
7. marts 2016 at 16:19Jamen selvfølgelig skal de laves i jeres lækre genbrugsbomuld….. Jeg har vist “lidt” rester, der først skal bruges, men SÅ….
FRØKEN LARSEN I/S
7. marts 2016 at 12:58Du er DIG og det er dét, der er så vidunderligt befriende. Du får sagt det, mange af os nøjes med at tænke. Tak Liselotte..
Kh. Lene.
Inger M
7. marts 2016 at 12:17Og det er et nemt strikketøj, når man er bilpassagerer. Ene ret, så går det bare derudad! Om vinteren bruger jeg sorte og grå, men nu kommer foråret, og så skifter jeg til pastelfarver!
mona
7. marts 2016 at 12:04Man bliver lidt afhængig af de der hjemmestrikkede karklude, de er så meget bedre end dem man køber – oog så er det jo en dejlig fornemmelse at være miljøbevidst også selv om det er i det små – oog så kan man få prøvet rigtig mange sjove mønstre. Det var hele tre ting, og der er med garanti flere. Jeg har da vist også noget af det bomuldsgarn liggende ! ;-)
Randi
7. marts 2016 at 12:04Rigtig god ide. Jeg bruger altid karklude af 100% bomuld, ganske vist ikke hjemmestrikkede – men alligevel :-)
Bente Bønke
7. marts 2016 at 11:58Herligt, nu ved jeg hvad jeg skal bruge mine genbrugs-bomulds rester til.
Ingeborg Raahede
7. marts 2016 at 11:56Det var dog nogle fine klude, der vidner om et vist overskud.
Og ja! Jeg er også begyndt.