Søndag er strik og snak, hygge og Egg in the basket, som vi har lært at lave dem af Jeff fra Alabama. Søndag er også en tømmermandsramt Oline, der nægter, at det har noget på sig, mens hun sidder og jamrer ved bordet i køkkenet. Søndag er bare sådan en skøn fridag, hvor der ikke er andre planer end at samle kræfter til ugen, der venter forude.
Egentlig havde jeg regnet med en tur i skoven eller ned i Ådalen, men det regner og man bliver virkelig, virkelig våd, når man er ude, så efter en tur ned i Garnudsalg efter forsyninger, har jeg besluttet, at det er helt i sin orden at afblæse al udendørs aktivitet og sætte gang i planlægningen for resten af dagen, som så tilbringes indenfor. Strikketøjet har jeg fundet frem. Der er et par stykker, der er aktuelle lige nu.
Jeg strikker lidt på en Granite af Helga Isager. Det er den hvide i baggrunden. Den strikker jeg i garn fra lageret og jeg er så heldige, at noget af det, der gemmer sig på mit lager, er et par cones af Alpaca Sky, som er den blødeste, fineste, hvide alpaca. Den bliver fantastisk og jeg åbner den foran, så det bliver en cardigan i stedet for en bluse. Det sidste bruger jeg nemlig ikke.
Det grå strikketøj er en lille Bella til forretningen. Bare et lille stykke strik, som kan komme i udstilling og siden ende hjemme i mormor-kassen, hvor det kan vente på, at jeg forhåbentlig en skønne dag bliver mormor til en, som har lyst til at gå i kjole.
I Bella sidder et af mine bedste værktøjer næst efter mine strikkepinde, som i dette tilfælde er ADDI Turbostrikkere, men lige så godt kunne være en af de mange andre pinde, jeg kan lide at vælge mellem, når jeg strikker. Det er mine maskemarkører. De findes i et hav af forskellige udgaver, men for nogle år siden forærede Kirsten, som tidligere var ansat i Garnudsalg, mig en lille samling små, tynde ringe med perler på. De ringe blev hurtigt mine yndlinge, for de fylder ingenting, dingler ikke og er i det hele taget ikke visuel støj for sådan én som mig. Siden har jeg suppleret med ringe uden perler, fordi jeg har brug for visuel ro, for at nyde optimalt og ligner du mig, optimerer du strikkeoplevelsen, ligesom jeg gjorde, da jeg investerede i disse sølvringe.
De er helt enkle og meget fine. De er spinkle, som de skal være. De er utroligt gode at have siddende i arbejdet, fordi de intet fylder og jeg nyder, at de er så utroligt nemme at flytte fra venstre til højre pind – også i fart. Derfor har jeg bedt Kenneth finde nogen, som er overkommelige i pris, så jeg kan dele min glæde ved dette simple, men utroligt behagelige værktøj med alle dem, der handler hos Garnudsalg. Jeg er spændt på, om det lykkes, men han er god til den slags.
Mine små strikkemarkører har jeg samlet i en lille pose, jeg vist har fået en ring i engang. Den passede perfekt og de ligger altid i min strikketaske.
Oskar ligger lige ved siden af mig, Han holder også søndag. Han rører sig ikke ud af flækken, men nyder, at han ligger op ad mig og radiatoren på én gang. Det er lykken, synes han.
Om lidt er der Egg in the basket. Vi glæder os, han og jeg.
8 kommentarer
Liselotte
7. marts 2016 at 10:38Det blev den dejligste søndag med masser af snak, strik og til sidst en Netflix-marathon. Kenneth og jeg er gået i gang med Modern Family. Vi er nået til sæson 5. Det går godt og vi græder vel nærmest, når vi er ved vejs ende. Omkring Granite, så skriver jeg, hvad jeg strikker i oppe i indlægget. Bella er strikket i en enkelt tråd Blackhill Højlandsuld :-)
Jette lykkegaard
7. marts 2016 at 07:29Hvilke garn bruger du til granite og Bella. Det ser dejligt ud…
Jane
7. marts 2016 at 05:20Der er INGEN der som dig, Liselotte kan pakke en strike-indendoers-dag saa laekkert ind. Jeg laenges efter en dag lige praecist som den (maaske uden regn).
Eva
7. marts 2016 at 05:14Uh, det er en god idé med ringe, – de filtrer sig heller ikke ind i trådene. I hvert fald ikke, hvis de er helt glatte.
Den der mormor-kasse må være ultralækker efterhånden.
Sidsel
6. marts 2016 at 18:32Elsker din hjemmelige hygge. Med strik, mad og en bagstiv ung kvinde.
Jeg vil gerne igen takke dig. For at strikke igen. Grine igen. Og så herlige Oskar. Han hader regnvejr
Kirsten Klitgaard Søndergaard
6. marts 2016 at 14:12Hvor sjovt. Da jeg for 20 år siden skulle bruge mange garnmarkører, blev jeg så træt af dem, de krøllede, blev væk, så jeg gik ind og fandt mine gamle 70 sølvfingerringe, snoede og glatte, mange på een finger, de var mine maskemarkører indtil man kunne begynde at købe forskellige.
En for mig uundværlig ting er min strikkefisk, sikke en hjælp til den magelige. En række små sølvringe, som flyttes for hver omgang der strikkes, jeg skal så ikke tælle omgange, dejligt.
Hilsen Kirsten
diana rose
6. marts 2016 at 13:40Kære Liselotte.
Med ønsket om en god søndag for dig og dine – i hvilken tilstand de end måtte befinde sig: sovende, eller på vej dertil eller måske på vej op – søgende i ring(e) – eller flittig-Lise, som du – kunne jeg som markører foreslå gardinringe i plast eller metal, der fås i små plastposer. Men du har ret: de fås i utallige varianter.
Varme søndagshilsener fra Diana
Anita
6. marts 2016 at 13:28God ide med de ringe. Håber Kenneth finder dem hurtigt, for jeg vil også have!!!