17

April af Isager er en net, lille sag

April af Isager

April af Isager er en net, lille sag. Vi er jo officielt trådt ind i foråret i dag, så det er vel passende med April, en lille kjolemodel fra Isager, som en blid start på sæsonen, selvom sneen tilsyneladende står og banker på ude over Nordsøen. Meteorologerne lover os vinter fra i eftermiddag og selvom det føles helt forkert, er der vist ingen vej udenom sneskovlen og støvlerne en tid endnu. Jeg er i hvert fald beredt med 4-hjulstrækker og handsker.

April strikkede jeg først i naturfarver, men den gik ikke. Kenneth syntes, at der gik for meget klidmoster i mig, så jeg endte med at slå op til en ny i den pigede, lyserøde Blackhill Chunky Alpaca. Det var meget bedre ifølge manden i mit liv, så nu er der styr på sagerne.

Kjolen vejer den beskedne sum af 88 gram og er en størrelse ca. 3 mdr.

April af Isager

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan simpelthen ikke strikke jævnt i det garn. Jeg ved godt, at mine hænder/fingre efterhånden er så slidte, at de har svært ved at holde spændingen på garnet, men det her er helt ude i skoven, men ikke så slemt, at jeg ikke vil være det bekendt.

Kjolen er en gave til en lille pige, som snart kommer til verden. Vi glæder os til at hilse på hende.

Du vil sikkert også kunne lide