Nordpå – en sweater af de seje og så en stille lørdag

Nordpå – en sweater af de seje, er kommet til verden og er trådt ind i familien af opskrifter hos Garnudsalg. En enkel sweater til alle lige fra vuggestuebarnet til den store, seje tolvårige. Jeg er ret vild med den. Jeg kan lide det enkle og det rustikke. Opskriften på Nordpå dækker over mange størrelser. Du kan strikke den i str. ½ (1, 2, 4, 6, 8, 10, 12) år. Snart kommer den også i voksenstørrelser.

Jeg vil strikke den til Oline i et blødt garn. Sådan må det blive, når hun er sådan lidt krads-sart, men jeg elsker den altså.

I dag strikker jeg til gengæld noget andet. Jeg strikker små hemmeligheder. Det elsker jeg. Jeg bager også boller. Jeg spiser dem i verdens bedste selskab og med Oskars skarpe blik stift rettet mod enhver mulig fejldisponering, der kunne resultere i en krumme på gulvet.

Der er lidt kaos i mit skæve køkken, for jeg brygger også på en vegetarisk kartoffel-curry lavet i Römertopf, så der er kartofler, blomkål, jomfru i det grønne, tonsvis af løg, en krydderi-butik spredt for alle vinde og rigelig med kanelstænger overalt, men bare resultatet af anstrengelserne er god mad og et ryddeligt køkken, er vejen derhen jo mindre vigtig.

Om et øjeblik satser jeg på at have elimineret de værste bunker og have skabt rum til sofa og det rene ingenting, for jeg trænger til lige præcis det. Jeg skal strikke. Jeg skal faktisk strikke min hemmelighed om, for Kenneths kommentar var “speltmosteren har slået til igen” med en hentydning til mit farvevalg, som jo ligger i den temmelig rolige (kedelige) ende. Oline elsker heldigvis farvevalget, så denne lille ting kommer i Mormor-Kassen og så kaster jeg mig over noget farve, når det nu ikke kan være anderledes.

Jeg tænker rosa. Jeg tænker lyserødt. Jeg tænker, at jeg bare skal finde et eller andet, som ikke er gråt eller natur. Det skal nok gå ;-)