Ten Stitch Blanket, et overspring i blåt eller hvordan jeg ind imellem fokus-flytter fra kedeligt til instant satisfaction. Jeg er jo i gang med Flaum, den smukke, sjove og fine cardigan, som simpelthen gav mig så hamrende ondt i højre skulder, at jeg nu i et par uger har haft konstante smerter på trods af massager, varme omslag, kolde omslag, smertestillende og i det hele taget masser af empati. Den ligger i strikkekurven og jeg længes efter at få den gjort færdig, men maskerne og jeg er ikke gode venner lige nu, så sådan må det være.
I stedet har jeg strikket på masser af andre ting. Nogen er blevet færdige og andre er igangværende projekter, som bare skal være tidsfordriv mellem alle de andre idéer og projekter, der flyder gennem hænderne. Sådan er det med Ten Stitch Blanket. Anne smittede mig med lysten til at eliminere rester med tæppet og der gik kun et par dage efter hendes opstart, så var jeg også i gang.
Jeg er på tæppe-pause nu. Ind imellem dette tæppe, er der strikket et tørklæde op i den nye LinWool, som skal danne basis for små kit til både nye og gamle strikkere. Jeg har strikket et halstørklæde, jeg aldrig fik foreviget. Der er udviklet og strikket en lille børne-model op, som skal indlemmes i Blackhill-familien og der er strikket på et smukt, simpelt sjal.
Der er ikke stilstand. Slet ikke. Der er næsten alt for mange ting i gang på én gang, men det er jo ingen overraskelse, når det er mig, der er strikkepinde-bestyrer. Jeg kan ikke finde ud af at være monogam på strikkefronten. Jeg øver mig. Det går slet ikke godt med det – og sikke et held, for der kommer mange sjove resultater ud af, at være ubeslutsom, grådig og idérig :-)
16 kommentarer
Catarina
7. marts 2016 at 15:39Aii hvor ser det spændende ud – en for mig helt anderledes måde at strikke på. :-)
Pernille
27. februar 2016 at 21:02Næh… Monogam og strik er ikke gode sammen. Jeg siger også helst mange projekter på een gang.
Ten stitch blanket er et hyggeligt projekt. Jeg har strikket – for længe siden og ikke mindre end to store tæpper varmer os herhjemme… Og Yngstebarnet taler somme tider om at stjæle den ene med, den dag hun finder på at flytte hjemmefra. Hvis altså ikke jeg strikker et til hende :)
Liselotte
28. februar 2016 at 10:20Så ved du da, hvad du skal have i gang snart, Pernille ;-)
Gurli
26. februar 2016 at 21:48Hej Liselotte
Det er første gang jeg er på din blok, og den er meget sjov og med masser af inspiration.
Jeg har prøvet at finde mønstret på din overspringshandling, det tæppe, vil jeg gerne bruge mine rester på.
Har du mønstret til salg eller hvor kan jeg finde det? :-)
Liselotte
27. februar 2016 at 09:08Du skal prøve at Google navnet, Gurli :-)
Gurli
27. februar 2016 at 20:30Tak det prøver jeg. :-)
Malene
26. februar 2016 at 12:09Hej Liselotte
Hvad er det for nogle strikkepinde du bruger?
De ser vældig fine ud!
Liselotte
27. februar 2016 at 09:05Det er KnitPro Zing strømpepinde :-)
henriette mørkholm
26. februar 2016 at 08:45Hej Liselotte
Hvilket garn fra Garnudsalget strikker du Flaum i? Tænker selv KidSilk og højlandsuld men er i tvivl. Glæder mig selv til at komme igang.-))
MVh Henriette
Liselotte
27. februar 2016 at 09:02Dit forslag lyder skønt. Jeg strikker i dobbelt højlandsuld :-)
Jeanne
25. februar 2016 at 18:17Nej, man skal da ikke være monogam på strikkefronten Det ville da blive alt for kedeligt.
Træls med din skulder, kender alt til det, og ved også godt, at du ikke er meget for gode råd, men en elastik og en simpel øvelse, hvor man har elastikken om tommelfingeren, som skal pege opad hele tiden, på den arm hvor skulderen gør nas. Man tager så den raske arm og giver modstand, idet man løfter armen strakt med tommelfingeren opad i forskellige retningerne x 2 dgl. Dette har min fantastiske fysioterapeut lært mig og det virker sgu’
God bedring
Liselotte
26. februar 2016 at 07:57Jeg laver øvelser hver dag – også med elastik. Jeg tror såmænd, at det meste er prøvet og det her er ikke længere en skade, men et livsvilkår, som jeg prøver at finde måder at leve med. Omkring de gode råd, så er bevægeapparatet en kompliceret størrelse, som kræver viden og omhu at omgås, så det med de gode råd handler vist mest om, at de fleste ikke giver mening i forhold til netop mine skader, for omtanken og engagementet rører mig hver eneste gang :-)
Anette
25. februar 2016 at 16:29Nej, hvorfor skulle vi dog være monogame med strikketøjerne? Med mange ting i gang bliver der også sommetoder mange ting færdige på én gang og det er super tilfredsstillende.
Jeg lod mig i øvrigt inspirere af dit bullit journaling Liselotte – fantastisk redskab – med masser af plads til lister over inspiration og strikkeprojekter…
Liselotte
26. februar 2016 at 07:54Bullet Journal er perfekt til at liste idéer og inspiration, Anette :-)
Madam Sand
25. februar 2016 at 12:40Tænker bare: Hvorfor skulle man da være monogam på strikkefronten? Det ligger ikke til mig – og jeg nægter at øve mig. God bedring med din skulder. Den lyder ikke rar.
Liselotte
26. februar 2016 at 07:53Den er ikke rar, den skulder – og det med at øve, det handler jo om, at jeg gerne vil gøre bare lidt af det færdigt ;-)