Det er nu Bullet Journal skal stå distancen. Livet render stærkt for os for øjeblikket. Det er skønt og vi løber med af alle kræfter, men det betyder, at der ikke er meget tid til at reflektere eller i det hele taget tid til ingenting. Når der er, bliver den brugt på ingenting. Således var weekenden også helliget at nyde livet og intet lave og vi nød det. Især søndagen nød jeg, for der var indkaldt til fællesstrik i Garnudsalg. Godt nok var vi kun tre, der kunne, men det var skønt og herligt selv med det lille, sluttede selskab. Det var nemlig en lejlighed til både at fordybe sig og snakke om alle de ting, vi ikke når at vende i hverdagen.
Vi nåede vidt omkring, som kvinder vist ofte gør og bagefter kunne jeg mærke, at det giver en særlig følelse af at være rig, når man er i selskab med varme, givende og rummelige kvinder. Det er noget ganske særligt, når man finder rum at være i, hvor man føler sig beriget, når man igen forlader dem. Man skal tage vare på den slags.
Efterfølgende er jeg startet på min Bullet Journal og det giver mening, men jeg famler mig frem, for det er endnu alt for tidligt at have en firkantet idé om, hvad giver mest mening for netop mig og de behov, jeg har. Måske tænker du, at det er derfor, jeg skriver med blyant, men det er det ikke. Jeg foretrækker blyant. Jeg holder meget af at skrive med blyant og det er ikke fordi, det kan fortrydes. Det giver bare et skønt skrive-flow for mig.
Det værste jeg ved, er at skrive med ball-point. De er en forbrydelse mod menneskeheden. Nå for pokker, er du ikke enig? ;-)
Jeg skaber overblik over mit liv. Min plan er, at min Bullet Journal skal koble arbejde og fritid. Den skal også samle alle de spredte idéer, der hele tiden bruger en lille del af min hjernekapacitet. Den skal give mig lister, som kan rumme både idéerne, behov, aftaler og andre ting, jeg gerne vil huske, men ikke vil bruge energi på at huske. Den skal kunne mere, end min kalender allerede kan. Ellers er der ingen idé med at have den.
Jeg er i gang med at udvikle. Hvis jeg ikke tager meget fejl, stopper det aldrig.
17 kommentarer
Catarina
7. marts 2016 at 12:08Jeg er ogspå nød til at holde stye på mange tin og ideer men jeg bruger så bare Noter på enten iPad, Telefonen eller computeren, så synker de hele vejen rundt. Jeg elsker ellers parpir og pen, men jeg får bare ikke lige noteret alt det jeg burde :-D
Jane
27. februar 2016 at 09:16Dejligt blog indspark, Liselotte. Over den seneste tid har jeg tænkt meget over det der med kvinder sammen omkring håndarbejde. Jeg tror det ligger meget dybt i os. For år tilbage var det en nødvendighed for familiens overlevelse (i hvert fald med hensyn til beklædning) at vinteraftnerne blev brugt til strømtestrikning, og klæde fremstilling. Jeg har læst en fantastisk bog ‘Uindviet Jord’ af Hannah Kent. Det er en historie (skrevet af en ung australsk forfatter) fra 1827 på Island, som beskriver netop det (og meget andet) på helt fantastisk vis. Den bedste bog jeg har læst i flere år!!!!! Læs den!!!!!
Liselotte
27. februar 2016 at 16:30Tusinde tak for anbefalingen, Jane. Det er straks noteret (i min nye Bullet Journal).
pernille
24. februar 2016 at 10:48Tror jeg vil nøjes med min mac-kalender der synkroniserer på alle brugerflader og mine “gule post-it” der ligger som en app på min iphone. Der gemmer jeg lister over alt-og-intet. At føre Bullet Journal kræver vist for meget systematik som ikke er min stærke side.
Karina
24. februar 2016 at 09:42Jeg har lige brugt en halv time på at læse en hel masse på dit Bullet Journal link.
Jeg elsker struktur og systemer til at hjælpe mig med at få overblik. Når jeg har lidt for meget om ørerne eller lidt for mange ting, der skal huskes skriver jeg lister. Når det kommer ned på papir er det langt lettere at skabe overblik – og jeg kan smide følelsen af “der er noget jeg har glemt”…
Som “liste-nørd” med lister over alt, ser Bullet Journal ud til at være ret lig det, som jeg har praktiseret i årevis. Jeg har dog gjort det uden det bagvedliggende “system” og uden at jeg har gemt noget :-)
Tror lige pludselig, at jeg ved, hvad jeg skal bruge mit moleskin hæfte til – det hæfte jeg på et tidspunkt bare måtte eje, og som derfor faldt ned i indkøbskurven :-)
Så behøver jeg heller ikke bryde min hjerne hver gang jeg skal pakke til en ferie – for huskelisten er jo gemt :-)
Tak for inspirationen.
KH
Karina
Bente Bønke
24. februar 2016 at 09:23Ja, jeg foretrækker også blyant, især da jeg altid kommenterer/laver om på opskrifter fra strikkebøger. OG MAN SKRIVER ALTSÅ IKKE MED BALL- POINT I EN BOG!!!
Jeg køber også gerne notesbøger i Tiger eller hos Søstrene da jeg altid fører dagbog selv på den korteste ferie. Min erfaring er imidlertid, at papiret er af en så dårlig kvalitet, at stiften i blyanten “slides ret hurtigt.
Liselotte
24. februar 2016 at 09:08Jeg tror lige, at jeg opklarer lidt her omkring mine idéer om min egen Bullet Journal.
Den skal kunne det, min kalender ikke kan. Den skal altså strække sig ud over min ellers detaljerede og omfangsrige kalender, som tidligere var model Moleskine XL, som faktisk levner en del plads til noter, men den er bare ikke egnet til mit formål, for idéen for mig er, at der skal være mulighed for at tilføje, korrigere og allervigtigst migrere i en fart. Jeg skal altså have et system, som levner plads til lister af enhver tænkelig art – lister som nemt lader sig flytte til en ny måned, hvis det er behovet. Det skal være månedslister – ud over de lister, som løber måske gennem et år – for ellers mister jeg overblikket.
Jeg er storforbruger af Moleskine og Leuchtturm og har været det gennem mange år, men det er snobberi. En notesbog fra Søstrene Grene eller Tiger kan fungere akkurat lige så godt. Man skal for pokker da bare vælge det, der passer til budgettet eller overbevisningen :-)
Mogens Rothmar
14. november 2017 at 10:58Hej Liselotte, jeg er helt på bølgelængde med dig! Hvis man vil gribe lidt i lommerne, kan man dog kombinere de 2 ting ;) https://www.youtube.com/watch?v=ASTheESUTpM&feature=youtu.be
Lotte Therese Buch
24. februar 2016 at 00:09Er også igang:) jeg hygger mig med det:) men må give dig ret hvad og hvordan den skal blive må komme med erfaring…..og tiden.
Lotte
Jannie
23. februar 2016 at 23:01Lyder som en spændende ting.
Moleskine har også gode notesbøger og kalendre. Benytter min moleskine kalender som notesbog, men der er ikke plads til et helt års skriblerier. Så må ofte udvide med en notesbog. Iøvrigt har både Tiger-butikkerne og Søstrene Grene billige notesbøger . Omend knap så exclusive som Leichtturm og Moleskine
Lene
23. februar 2016 at 21:42jeg er spændt på at høre om dine erfaringer, for lige nu har du plantet et frø i mig. Måske kunne det være måden at jeg skaber overblik i mit arbejdsliv.
Bettina B
23. februar 2016 at 18:44God fornøjelse med udviklingen Liselotte. Jeg er igang med at undersøge hvilken slags notesbøger, som kunne være velegnet til ideen. Har du et godt forslag? Kan se at bl.a. Leuchtturm notesbook er en mulighed.
Mange hilsner ;-)
Lone Kristensen
23. februar 2016 at 16:44Har netop modtaget min notesblok med posten – blev så inspireret af dit blogindlæg.
Glæder mig også til at komme i gang og udforske de muligheder den giver for struktur og kreativitet :-)
Bettina B
23. februar 2016 at 18:37Hvilken notesbog har du valgt Lone? Jeg skal også have købt en. Synes at bullet journal ideen er meget interessant :-)
Mette G.
23. februar 2016 at 16:10I min BJ noterer jeg bl.a. gavebeløb. Hold nu op, hvor har vi brugt lang tid på at forsøge at huske, hvad gave der er givet her og der. Det problem er løst.
Liselotte
23. februar 2016 at 15:03Ja, vi tror på det, Beatrice :-)
Beatrice
23. februar 2016 at 14:34Tack Liselotte för ditt inlägg härom dagen om Bullet Journal. Det var helt nytt för mig men efter en hel del tittande på Youtube och bloggar är jag snart igång :). Jag väntar bara på min Leuchtturm notebook som är på väg, sedan blir det ordning på livet ;). Oh, det här kommer att bli så bra, till slut. ;)
Kram från Sverige