Nogle italienske mænd er indbegrebet af laps og jeg elsker det. Hverdag med dansesko, silketørklæder og duftevand er med til at gøre verden festligere, så der er ikke noget galt i at være opmærksom på den slags i min optik. Også mange italienske kvinder er langt mere optaget af neglelak, make-up og bling, end jeg nogensinde bliver. Jeg tror faktisk ikke, at jeg er specielt feminin i deres øjne. I hvert fald brugte jeg lang tid på at forklare vores leverandører om danske kvinders smag indenfor garn. Vi er ikke helt så vilde med glimmer og glitter, som de er længere nede i Europa. Vi vil det, men less is more, er vist vores filosofi, så i små mængder, tak.
I Norden er der bare en anderledes stil, som jeg elsker. Jeg holder af det enkle. Grafisk enkelt er lige mig. Ind imellem falder jeg i gryden med glimmer og glitter, men det varer ikke ret længe, for jeg er vist bare ikke sådan for alvor. Jeg er så absolut fortaler for less is more. Èn ting ad gangen. Jeg er vist jævnt kedelig, men helt igennem sikker på min smag. Ikke for meget larm. Jeg ER kedelig. Heldigvis er ikke alle som mig :-)
Jeg har nu alligevel mine små laster. Tasker. Lækre tasker. Dem kan jeg ikke have for mange af og får jeg det, sælger jeg ud af dem og får råd til nye.
Den last overbeviste mig om, at jeg rigtig gerne ville bruge nogle timer i The Mall, hvor Kenneth nærmest laver en fuld ekvipering, hver gang vi besøger stedet.
Vejen ud til The Mall er skøn.Turen går gennem smukke, bløde landskaber med kig til landsbyer, bønder, vinmarker og kig til lavthængende skyer. Undervejs på vores tur, passerede vi yndlingsrestauranten fra vores ferie i 2012 og mindedes mange gode måltider på en sommervarm terrasse med udsigt over det smukke, toscanske landskab.
Området er vokset, siden vi besøgte det sidst. Faktisk er det vel blevet dobbelt så stort. Det er big business, når dobbeltdækker-busserne fra Firenze spytter velhavende kinesere ud med jævne mellemrum og der er ikke en butik i området, der ikke er fyldt til randen med købelystne kinesere.
Vi tog den obligatoriske rundtur. Kenneth blev behørigt ekviperet og jeg siger ikke mere …
3 kommentarer
Catarina
7. marts 2016 at 07:14Det er dejligt når men og kvinder tær være og klæ’ sig præcis sim de har lydt til, uden at tænke på hvad andre tænker. Det gør det hele lidt mere festligt :-)
Liselotte
20. februar 2016 at 12:00Du har ret, Signe. Det er vel ikke kedeligt, men mig. Jeg elsker dem, som larmer. Det er fantastisk, men jeg føler mig ikke tilpas, når jeg gør. Det handler nemlig om at kende sig selv :-)
Signe
20. februar 2016 at 11:04Synes ikke, det er noget med at være kedelig ;) Synes, det er noget med at kende sine begrænsninger. Og det er fedt, når man nogle gange møder nogen, der ‘larmer’, men hvis alle gjorde det… så less IS more, og lidt bling er altid godt. Især i detaljen. Og så tasker! Elsker dem også. Her falder begrebet lets is more altså til jorden alligevel :D