På en lidt kold, temmelig ensfarvet onsdag

På en lidt kold, temmelig ensfarvet og vinterlig onsdag, kan jeg sagtens længes tilbage til Toscana. Jeg elskede at være der i januar. Der var tåget og også gråt, men der var nu alligevel en helt særlig stemning, som var anderledes og derfor interessant og så er der jo altid noget skønt over nye omgivelser, som kan overraske. Dem må man jagte.

Sådan nåede vi en lille time i Pistoia …

Vi gik rundt i gaderne i byen og sugede til os af vinter-stemningen. Der var stadig masser af liv og der var caféer og kaffebarer overalt. Der var regnbyger og vinterklæder. Der var billige sko, smukt tøj og byhuse, som pludselig i vinterlyset ikke længere så helt så attraktive ud i al deres afskallede forsømmelse, men egentlig mere understregede behovet for omsorg.

Sol og sommer gør meget for vores opfattelse af verden. Sommerhaven er skønnere end vinterhaven. Det er ikke anderledes i Italien, men jeg synes alligevel, at der var skønt, smukt og en helt særlig stemning.

Vi gik på kaffebar og fik lidt brød, pølse og ost sammen med prosecco og stærk kaffe i selskab med alle de italienere, som havde frokostpause og ikke gad tage hjem. Vi snakker flere timer midt på dagen, hvor livet nydes. Der arbejdes til sidst på dagen eller ind i aftenen til gengæld for den lange frokost. Sådan kan man jo også indrette sig.

Vi nåede ikke at handle det mindste. Vi blev tilbudt en oplevelse og det var egentlig fint med os. Eventyr starter jo med, at man siger ja.