Brødbagning, boller & bedste venner kunne være overskriften for denne weekend. Jeg startede lørdag med at slå en dej op til frokostboller, for jeg vidste, at der kun ville gå nogle timer og så ville huset fyldes med dejlige venner. Anne og pigerne ville komme forbi til hygge og mad. Huxi ville komme forbi og lege med Oskar og en lørdag morgen er det godt at kunne trække på mange års brødbagning og nærmest røre dejen på reflekser mere end på bevidsthed, mens Mads & Monopolet underholder.
Det er så sjovt, at vores piger nu er blevet så gamle, at de har kørekort og gerne kører for os, når vi ikke selv kan. I går agerede Amanda chauffør, mens Anne kunne sidde stille ved siden af og stille og roligt lade sig fragte op til Tjørnevang. Vi var sammen i torsdags, da jeg kørte ned til Anne, for lige at se hende ind i øjnene og forvisse mig om, at hun var okay, men vi fik altså chancen igen allerede i går og den slags lader vi ikke gå fra os.
Anne fik besked på, at hun kunne hvile/trække sig, som behovet meldte sig og så var der ellers bare fri leg for alle. Specielt Huxi og Oskar, som drønede rundt ude i haven indtil Huxi forsvandt om et hjørne, fordi hegnet havde lagt sig ned på et sted, han kom forbi. Han var heldigvis ikke spor svær at kalde tilbage, for han vil egentligt bare være, hvor Anne er og det forstår vi jo godt.
Kenneth fik brygget en simre-gryde til aften, som smagte utrolig godt, men den kunne altså ikke tøjle Anne og Olines søde tand. De er skrækkelige sammen. De ender altid i en snak om kager eller desserter og begynder at liste op og pludselig kan vi så høre dem klage, fordi de ikke skal have dessert. Så siger den ene måske; “Åh, gid vi skulle have en citronfromage. Det smager bare så godt…” og så går der kun et øjeblik, før det lyder fra den anden; “Ja, eller en Bananasplit. Den er fandeme også god!” og sådan ender det med, at de bliver nødt til at lave dessert. I går endte det med en utrolig god Bananasplit. Vi andre protesterer nemlig sjældent, når de starter deres dessert-odyssé ;-)
Det endte med en overnatning og det gjorde det bare dobbelt så hyggeligt, for på den måde trak vi hyggen langt ind i søndag formiddag med strik, snak, te og ostemadder. Jeg elsker sådan en weekend.
10 kommentarer
Jeanette Renting
14. februar 2016 at 16:48Det lyder som en meget hyggelig weekend, du har haft, Liselotte.
Oh dessert er altid en god ide!
Liselotte
15. februar 2016 at 10:44Det var bestemt en hyggelig weekend :-)
jakobine
14. februar 2016 at 16:47Det er bare så hyggeligt, når der tikker en besked ind om nyt her fra dig. Det er så beskrivende, at der er lige før man føler at man selv har været med :-)
Liselotte
15. februar 2016 at 10:43Tak for at skrive det, Jakobine. Det gør mig da glad :-)
diana rose
14. februar 2016 at 15:29Ikke misundelig – nej, nej da, kære Liselotte – overhovedet ikke, men glæder mig til at besøge stationsforstander Anne og hendes tog, når det bliver varmere himmelstrøg. Havde nemlig fødselsdag i søndags, og fik gavekort af ældstedatteren til frokost og kagebord “når det lysner i øst” til os 2. Men jeg bestemte straks, at hele den pukkelryggede skulle med. Har nemlig været der før – før Annes tid, men det er det nok ikke blevet ringere af – til en rund, herlig kagefødselsdag og noget af det bedste mad jeg har fået – ever, så det skal ikke lysne ret meget i øst, før vi tanker bilerne op og letter fra Ebeltoft og Mols til er gensyn med Vrads.
Dejligt at have venner, men bedst at have “bedstevenner”.
Knus fra Diana
Liselotte
15. februar 2016 at 10:40Du kan roligt glæde dig, Diana – og det er skønt at være i selskab med gode venner :-)
Heidi
14. februar 2016 at 15:28Jeg skriver alt for lidt her, men jeg læser altid med, og jeg elsker dine opdateringer. Du kan noget med ord. Jeg sætter pris på det du vender med os her, det gir sådan en dejlig ro i mig, uanset hvad du skriver om.
Liselotte
15. februar 2016 at 10:37Tak for at skrive denne gang, Heidi :-)
Lene
14. februar 2016 at 15:22Det lyder som en skøn weekend, og dejligt at Anne kom lidt ud. Desserter er altså også det bedste ved et måltid ;-)
Liselotte
15. februar 2016 at 09:27Det var så dejligt at have besøg af Anne og pigerne og desserten er manges yndling. Min er vist hovedretten, men jeg elsker antipasti også så en delt førsteplads, tror jeg :-)