Vi har brugt tid på at flytte ind og ud af kontorer. Jeg har tidligere skrevet, at jeg nu har fået samlet fotostudie og kontor i ét, så jeg ikke længere skal forstyrre andre, når der skal tages billeder. Arbejdsgangen giver mening nu. Det er rigtig rart og jeg er helt sikker på, at det vil give mig en meget skønnere hverdag. Jeg har allerede kunnet mærke det i ugen, der er gået.
Det flow, der skal være i en arbejdsdag, er allerede mærkbart bedre. Jeg er den eneste, jeg kan bebrejde, hvis der roder og jeg er den, der bestemmer, hvornår der er for rodet og trænger til en oprydning. Det bliver godt. Jeg er allerede virkelig glad for det.
I den forgangne uge har fokus naturligvis været på vores nye garn, LinWool, som blev revet væk på to dage, men der er jo også kommet andet garn, som står i kø for at blive foreviget. Det er altid sjovt og spændende, når nyt garn lander i forretningen og vi samles lynhurtigt, når der skal åbnes kasser, for der er kun en, som ikke er nysgerrig. Resten vil gerne se og røre, for det er jo fremtidige strikkeprojekter, vi potentielt står med i hænderne.
I løbet af denne uge er der ankommet to nye kvaliteter. Når de lander, ligger der et stykke arbejde forude, som de fleste sjældent skænker en tanke.
Nye kvaliteter, skal strikkes op, så vi har et bud på vejledende strikkefastheder. De skal vaskes, så vi ved, at hvordan de opfører sig efter vask. De skal fotograferes, redigeres og gøres klar til henholdsvis internetbutik, nyhedsbreve m.m. De skal navngives. De skal oprettes i vores butikssystem og de skal beskrives med alle de fakta, en strikker eller hækler kan tænkes at få brug for. Jeg har sikkert glemt et par andre processer, de også gennemgår, inden de endelig lægges til salg i butikken, men der er faktisk et stykke vej fra ankomst til kvaliteterne rent faktisk er klar til salg.
Jeg er en stor del af processen fra ankomst til salg, så jeg er rigtig glad for, at mine arbejdsbetingelser er optimeret i en grad, så jeg mærker det markant på arbejdsglæden. Jeg holder af orden og systemer. Jeg trives bedst med ro og jeg holder af, at jeg ikke bliver forstyrret. Det er min gamle stress-skade, der taler nu. Jeg kan ikke længere tåle at blive afbrudt. Jeg er rigtig dårlig til at samle op, hvor jeg slap, så at kunne lukke døren og være alene uden afbrydelser, betyder rigtig meget for min trivsel.
Jeg er et nysgerrigt menneske. Det harmonerer dårligt med det, jeg har skrevet ovenfor. Lad os se, om jeg kan holde døren lukket længere tid ad gangen eller om nysgerrigheden tager over og tvinger mig til at åbne døren, så jeg med et halvt øre kan følge med. Det skulle ikke undre mig ;-)
Rigtig god fredag derude. Om et øjeblik træder jeg ind på gulvet i Garnudsalg. Jeg er klar.
16 kommentarer
Tina - omme i London
15. februar 2016 at 23:42Det er nok 20 aar siden jeg har haft eget kontor, for det er ALT for dyrt i m2-pris med saadan en luksus, men jeg maa indroemme jeg er paa nippet til at vaere mere end bare lidt misundelig. :)
Liselotte
17. februar 2016 at 08:55Jeg har aldrig trives i store fælles kontorer og egentlig altid været en del af dem – indtil jeg blev tolk – så jeg NYDER altså, at jeg selv er egen herre nu og kan bestemme, at det er sådan, det skal være. Det løfter min kreativitet i en grad, jeg selv overraskes over :-)
Helle
12. februar 2016 at 21:12Skønne farver på dit arbejdsbord
Go weekend
Liselotte
13. februar 2016 at 09:11Tak og i lige måde :-)
Signe
12. februar 2016 at 18:04Hej Liselotte, mener at huske, at du engang var glad for Redken? De her har udsalg lige nu, ret billigt!:
https://nicehair.dk/m/redken.html
:) God weekend!
Liselotte
13. februar 2016 at 09:10Tak for tip, Signe, men jeg bruger nu ikke Redken. Kenneth gjorde en overgang og måske han skal have videresendt tippet ;-)
Sidsel
12. februar 2016 at 16:26I må være stolte af det kæmpe arbejde som er at være selvstændig. Jeg har det som dig, ro og systemer. Og en ting af gangen… Hårdt at være nede med stress.
Godt du har fundet arbejdsglæden tilbagen. Og det nyder vi jo alle godt af. Godt du har skabt din egen hverdag.
Krams
Liselotte
13. februar 2016 at 09:05Jeg bestemmer selv, hvordan jeg vil arbejde. Jeg ELSKER, at det er sådan. Jeg elsker, at jeg stadig søndag aften ved 21-tiden tager mig selv i at tænke, at jeg hellere må få styr på ugen, der venter og så bliver jublende glad, når jeg husker, at der ikke ligger et tolkeskema og venter, men en hverdag, jeg selv putter indhold i, som det passer mig :-)
Sole
12. februar 2016 at 15:34Hvor ser det lækkert ud, skønne, skønne farver!! Og det med eftervirkninger af stress, den mærker jeg også!! Ikke sjovt.
Liselotte
13. februar 2016 at 09:02Nej, det er lidt forstyrrende – i hvert fald indtil man kender alle begrænsningerne og kan kompensere :-)
Randi
12. februar 2016 at 13:34Sikke skønne farver garnet på bordet har!
Liselotte
13. februar 2016 at 09:01Tak Randi, det er jeg glad for, at du synes. Kenneth og jeg har fået dem lavet, så det er dejligt, at der er andre end os, der kan lide dem :-)
hanne
12. februar 2016 at 12:15du har simpelthen drømmejobbet :)
Liselotte
13. februar 2016 at 09:00Ja, det synes jeg altså, Hanne :-)
Maria
12. februar 2016 at 11:57Jeg trives også bedst på alenekontor – med døren på klem og et halvt øre med i det der foregår omkring mig … ;-) Jeg har også været nede med stress af den grumme slags, og har desværre pådraget mig lignende skader. Man lærer at leve med det, men savner mit gamle ukuelige jeg. :-)
Liselotte
13. februar 2016 at 08:58Ja, man kan savne sig selv, Maria, men man finder jo nye veje og efterhånden, som jeg lærer “mit nye jeg” at kende, bliver det lettere at kompensere og arrangere, så det går jo :-)