Paris Toujours – et sjal med kant

Paris Toujours af Isabell Kraemer – et sjal med kant. Jeg kan lide den. Kanten altså. Jeg kan også lide resten. Jeg kan lide, at det er noget helt andet end mit Shetland Triangle.

Jeg har strikket sjalet på vej hjem fra Italien og gjort det færdigt i weekenden, hvor det også blev vasket og lokket blidt i facon. Det lykkedes og jeg er meget tilfreds med det. Det er stort og rummeligt og det er i mit yndlingsgarn, så der er ikke noget, der taler imod det.

Jeg bruger et sjal hver dag. Jeg elsker at pakke mig ind i et sjal, når jeg sidder i sofaen om aftenen. Det varmer, hvor jeg bliver kold og jeg nyder, at jeg har forskellige, så jeg kan afpasse model efter behov.

Jeg har strikket mange sjaler gennem årene. Jeg bruger langt de fleste. Få er havnet i butikken, hvor de lever deres liv som modeller og flere er foræret bort. Jeg kan ikke stå for et forelsket blik. Det koster sjaler og det er faktisk en fornøjelse at forære dem til en, som gerne vil eje. Det åbner jo op for muligheden for at strikke endnu et. En ny udfordring. En ny model.

Jo, jeg er vild med at strikke sjaler. Det er et godt håndarbejde, som er meget tilfredsstillende, fordi jeg ved, at det bliver brugt efterfølgende. Det er som regel også konstrueret, så det tåler tv-kigning, mens jeg er i gang med at strikke. Det er godt og dejligt.

Sjalet er strikket i Blackhill Højlandsuld lagt dobbelt og i farven Rullesten, som stod på lageret herhjemme. Det vejer efter vask kun 288 gram, så det er ikke engang tungt på trods af sin størrelse.

Jeg har brugt Paris Toujours på kontoret i dag. Jeg kommer til at bruge det hjemme og når vinteren indfinder sig igen i løbet af weekenden, er jeg også klar og finder sjalet frem. Sjaler kan jeg ikke få for mange af. De er praktiske, lige ved hånden, multi-funktionelle og så er de sjove at strikke, rare at bære og smukke i alle deres forskelligheder.