Tørret frugt og skønne krydderier udgør hjørnestenen i mange af mine søde bagværk. Jeg elsker at eksperimentere med forskellige sammensætninger af enten frugter eller krydderier eller begge dele. Det er ikke alt, der bliver helt igennem uforglemmeligt, men faktisk fungerer langt det meste rigtigt godt og jeg ærgrer mig efterfølgende over, at jeg – som sædvanlig – ikke har lavet noter undervejs. Så er jeg jo nødt til at forsøge at eftergøre og så går tiden med hele tiden at gøre det. Jeg kan lide det.
Jeg er garanteret ikke den eneste. Jeg har rester fra julen. De har ventet på, at jeg fik tid til at bage. Der er skønne abrikoser, grønne rosiner, store, mørke rosiner, figner og dadler i massevis og så er der en skuffe fuld af de skønneste krydderier. I køleskabet er både kærne- og almindelig mælk. Jeg har gær og æg, mel i poser og al den sukker, der skal til den slags. Jeg mangler bare tiden.
I weekenden er tiden der måske. Jeg elsker at bruge en del af weekenden på at bage. Jeg slapper af. Jeg nyder, at jeg står midt i husets hjerte, køkkenet, og kan snakke livligt med resten af familien, mens jeg eksperimenterer, ælter og former. Når duften begynder at spredes, indfinder alle sig. Så er de klar til te og nybagt brød af den fineste slags. Måske. Der er jo aldrig garantier, når det er mig, der bager. Kun på de fantastiske kardemommeboller. De kommer med en garanti, hvis du ellers følger opskriften. Jeg lover dig, at de er verdens bedste.
8 kommentarer
Kari
28. januar 2016 at 08:36De kardemommeboller er gudespise. De er blevet fast som fødselsdagsbolle her i familien. Hos os laves der dobbeltportin og den ene halvdel kommes der rosiner i. Så er der tænkt på alle :)
Tusind tak for opskriften Liselotte!
Liselotte
31. januar 2016 at 16:25Selv tak, Kari – og det er jo i virkeligheden ikke min opskrift, men en, jeg blev givet for mere end 30 år siden. Den er altså stadig god :-)
Helene
26. januar 2016 at 20:20Sjovt, opskriften på kardemommeboller minder fuldstændig om den fødselsdagsbolleopskrift min familie sværger til. Lækre er de – måske de snart skal bages, helt uden en fødselsdagsanledning?? Mon man kan det ;)
Er meget inspireret af din strikken, og overvejer, om jeg skal lade mig fange helt, og begynde selv. Indtil videre ser jeg slet skjult misundeligt på dine evner udi strikkekunsten :)
Helene
Liselotte
27. januar 2016 at 09:10Måske er det den samme opskrift. Den er i hvert fald god, Helene og en anledning til kardemommeboller behøver man ikke have ;-)
Sole
26. januar 2016 at 17:47Helt enig, de kardemommeboller er fantastiske!! Den opskrift har jeg henvist til rigtigt mange gange!
Liselotte
26. januar 2016 at 18:12Den er bare god, Sole. Den er gammel. Meget gammel. Faktisk helt tilbage fra mine timer i skolekøkkenet :-)
Mormormedstiletter.dk
26. januar 2016 at 12:59Hvor dejligt, at du også nyder at bage til familien og det er ganske rigtigt super hyggeligt, når familien kommer frem fra alle hjørner af huset, når duften når dem;-)
Liselotte
26. januar 2016 at 18:08Det kan lokke dem frem fra alle hjørner, kan det ;-)