Små, fine projekter til smukke garner

Små, fine projekter til smukke garner. Omhyggeligt valgte opskrifter, som passer til netop det garn, der er fundet frem …

Det er ikke ofte, at det er sådan, jeg arbejder. Jeg finder oftest projekter, jeg kunne tænke mig at strikke og dernæst finder jeg garnet. Jeg ser en cardigan, forelsker mig og går så i gang med at finde garn fra gemmerne, som passer til opskriften. Det er sjældent, at garnet bestemmer modellen, men sådan var det i går, da jeg skulle finde et projekt til det smukke, pudderfarvede uldgarn, jeg købte på Fanø, da vi var til årets strikkefestival.

Jeg købte garnet hos Anne og Louise, som sammen driver g[uld]. Farven har altid været en af mine yndlinge, så den faldt i øjnene, da Kenneth og jeg besøgte deres stand i september. Den måtte simpelthen med hjem.

Der var kun to fed, så jeg vidste, at det skulle være et lille, udsøgt stykke strik, der skulle fremstilles med ulden. Det kunne være en smuk hue, lækre vanter, babystrik eller – og det er her, jeg er endt – et lille, smukt sjal.

Jeg forsøgte mig med et lille, simpelt sjal, som nemt kunne memoreres. Det blev sådan set udmærket, men bare ikke helt fint ok, syntes jeg. Jeg måtte i min skattekiste af strikkeopskrifter. I min mappe med sjaler findes et hav af smukke opskrifter, som er af varierende størrelse. Jeg fandt f.eks. opskriften på Paris toujours og det mindede mig om, at jeg allerede har gang i et sådan. Jeg fandt det i et hjørne af strikkeværelset. Nu er det fundet frem og skal naturligvis gøres færdigt, men det løste ikke udfordringen med at finde det helt rigtige til mit pudderdrys.

Pludselig vidste jeg, hvad der ville klæde den smukke og sarte farve. Beslutningen er truffet. Jeg strikker endnu et Shetland Triangle. Det går man aldrig fejl af.