Små, fine projekter til smukke garner. Omhyggeligt valgte opskrifter, som passer til netop det garn, der er fundet frem …
Det er ikke ofte, at det er sådan, jeg arbejder. Jeg finder oftest projekter, jeg kunne tænke mig at strikke og dernæst finder jeg garnet. Jeg ser en cardigan, forelsker mig og går så i gang med at finde garn fra gemmerne, som passer til opskriften. Det er sjældent, at garnet bestemmer modellen, men sådan var det i går, da jeg skulle finde et projekt til det smukke, pudderfarvede uldgarn, jeg købte på Fanø, da vi var til årets strikkefestival.
Jeg købte garnet hos Anne og Louise, som sammen driver g[uld]. Farven har altid været en af mine yndlinge, så den faldt i øjnene, da Kenneth og jeg besøgte deres stand i september. Den måtte simpelthen med hjem.
Der var kun to fed, så jeg vidste, at det skulle være et lille, udsøgt stykke strik, der skulle fremstilles med ulden. Det kunne være en smuk hue, lækre vanter, babystrik eller – og det er her, jeg er endt – et lille, smukt sjal.
Jeg forsøgte mig med et lille, simpelt sjal, som nemt kunne memoreres. Det blev sådan set udmærket, men bare ikke helt fint ok, syntes jeg. Jeg måtte i min skattekiste af strikkeopskrifter. I min mappe med sjaler findes et hav af smukke opskrifter, som er af varierende størrelse. Jeg fandt f.eks. opskriften på Paris toujours og det mindede mig om, at jeg allerede har gang i et sådan. Jeg fandt det i et hjørne af strikkeværelset. Nu er det fundet frem og skal naturligvis gøres færdigt, men det løste ikke udfordringen med at finde det helt rigtige til mit pudderdrys.
Pludselig vidste jeg, hvad der ville klæde den smukke og sarte farve. Beslutningen er truffet. Jeg strikker endnu et Shetland Triangle. Det går man aldrig fejl af.
4 kommentarer
Mormormedstiletter.dk
26. januar 2016 at 14:45Åh ja,det egen godhed for det erbaresådan et smukt sjal:-)
Sandra
26. januar 2016 at 11:34Smukt med smukt på! Og tak for linket til g[uld] jeg kendte ikke siden men sikke mange dejlige opskrifter der er :) endnu en grund til at få strikket de 1½ ærme færdig på den trøje jeg lige er igang med… Selvom det er fristende bare at lade dem ligge og gå igang med noget nyt ;) Ha en dejlig dag! Kh. S.
Anne Marie
25. januar 2016 at 13:28Smukt mønster du har valgt til dit fine garn. Dejligt med små procekter og specæl når de bliver perfekte fordi garn og mønster går op i en større enhed. Jeg selv har fortid gang i baby strik, og da mine drenge er 9 og 12 giver jeg det super fine babytøj til andre der kan bruge det. Elsker små fine strikket ting.
Have en god dag
Liselotte
26. januar 2016 at 18:14Ja, det er dejligt at finde det helt rigtige til garnet. Sjalet er vasket og ligger lige nu til tørre. Jeg tror, at det er blevet helt perfekt :-)