Toscana står for mig som et af poesiens hjemsteder. Landskaberne er poesi. Menneskene er poesi. Maden er poesi. Alt i mig synger, når jeg er i landskaberne og ser, at de er uforanderligt smukke og stadig får lov til at være, det de er; nemlig føde for sjælen.
Landskaberne er langstrakte kig ad støvede landeveje, langs skove med valnøddetræer så langt øjet rækker eller øjne der springer buk fra bakke til bakke, fordi den ene er smukkere end den anden. De er landsbyer på bakketoppe. De er landsbyer i dalsænkninger. De er kornmarker, olivenlunde, vinmarker og skove så langt øjet rækker, når vi snakker sommer. Om vinteren i Toscana ved jeg ingenting, hvis det skal være selvoplevet. Det skal være slut.
Vinteren i Toscana skulle være kold og med nedbør, endda i form af sne ind imellem, men alt er relativt og jeg har altid gerne villet opleve Toscana på andre tider af året end sommer. Om sommeren er området overrendt af turister som mig. Om vinteren er regionen stille, håber jeg. Stille og autentisk. Det vil jeg gerne opleve. Om det så bare er en dag eller to.
Jeg lokker Kenneth med. Det er ikke svært. En tur ned gennem et vinterklædt Europa virker ikke kun tillokkende på mig. Vi elsker at sidde i bilen og lade kilometer efter kilometer glide stille forbi. Vi holder af hinandens selskab og vi slapper af, når vi er på vej.
Jeg drømmer om at se sneklædte bjergpas og Lago di Como. Jeg drømmer om at slentre gennem små, italienske gader med Kenneth. Jeg drømmer om at opleve Toscana på et tidspunkt af året, hvor det vil føles som at være der alene. Jeg drømmer om en lille, søvnig italiensk by og en sprød seng med udsigt til bløde bakker. Jeg drømmer om morgenmad på sengen. Jeg drømmer om at gense Siena. Jeg drømmer …
Jeg er helt og aldeles klar til at pakke håndtasken. Jeg mangler bare lige passet og tiden, men begge dele kommer vel. Jeg venter tålmodigt.
12 kommentarer
marianne bentzen
16. januar 2016 at 23:21“go fore it” – jeg kan mærke, at I trænger, og med god grund!. Kærlig hilsen Marianne
Liselotte
17. januar 2016 at 14:10Jeg er i gang med planlægningen, Marianne :-)
Mormormedstiletter.dk
16. januar 2016 at 22:29Skynd jer afsted, for Middelhavslandene er simpelt FANTASTISKE i vinterhalvåret…autentiske og stille, stadig levende og spændende, perfekt til afslapning:-)
Vi er selv en del af vinteren i Andalusien, hvor jeg netop oplever, det som du efterspørger ved Toscana by Winther:-)
Rigtig god tur, når I skal afsted!
Liselotte
17. januar 2016 at 14:09Tak og vi MÅ afsted og snart, for jeg glæder mig allerede :-)
Jette Marie
16. januar 2016 at 17:42Jeg besøgte en lille by – Corfino – højt oppe i bjergene, et lille torv, hvor vi drak kølig rose. Nu ser jeg at værtinden, madmor holder madlavningskuser – det er min drøm i Toscana.
Liselotte
17. januar 2016 at 14:07Uha, det lyder virkelig også som en drøm, der er værd at forfølge, Jette Marie. Gør det! :-)
Lene
16. januar 2016 at 16:51Dejlige drømme :-)
Liselotte
17. januar 2016 at 14:03– og jeg virkeliggør dem, Lene! :-)
Catarina
16. januar 2016 at 15:21Elsker at drømme om små og store fereier og bare det at have masser af tid og trille ud i det blå med mande ved min side. For også vi er vilde med at kører på ferie i bil og alt den hyggelige snak det føre med sig – ligesom det at vi holder at at sidde i tavshed og se landskaberne kører forbi bilens vinduer. :-)
Liselotte
17. januar 2016 at 14:00Det er godt at køre kilometer ind med den, man elsker :-)
Randi
16. januar 2016 at 15:07Man må aldrig holde op med at have drømme :-)
Liselotte
16. januar 2016 at 15:14Det ville da være skrækkeligt, Randi – og jeg er fast besluttet på, at denne her skal omsættes til virkelighed :-)